Søg

Selvkørende biler

Bilerne bliver mere og mere automatiserede. Den teknologiske udvikling kan give bedre udnyttelse af kapaciteten på vejene, øget mobilitet i samfundet og forbedret trafiksikkerhed. Derfor er Vejdirektoratet allerede nu i gang med at se på, hvilken betydning helt selvkørende biler kan få for statsvejene.
 
Vejdirektoratets arbejde med automatiserede biler strækker sig fra vejenes udformning og udstyr, it-løsninger, de trafikale konsekvenser, reguleringen af området og samarbejdsprojekter på tværs af EU-lande.

Hvordan fungerer de?

For at bilerne kan køre selv, skal de blandt andet kunne holde øje med skilte, vejstriber og andre trafikanter. Det kan de fx gøre med kameraer, sensorer og radarer.​

 

Selvkørende_Forsidebillede.jpg 
 

 

Der findes biler på markedet i dag, som selv kan køre under visse omstændigheder. Det fungerer fx ved, at kombinere følgende to teknologier:

1. Et kamera, der aflæser striberne på vejene og sørger for, at bilen holder sin vognbane. 

2. En radar eller lignende, der måler afstanden til det forankørende køretøj og sørger for, at bilen holder en minimums afstand.​

 

Diverse-sensorerForklaret.jpg 

 

Ud over at være automatiserede kan bilerne være forbundne, dvs. at de kan kommunikere med hinanden. Det gør det fx muligt at lade bilen bremse samtidigt med den forankørende bil. Bilerne kan også være forbundne til udstyr i vejsiden. Det kan blandt andet bruges til at sikre en effektiv afvikling af trafikken i vejkryds, hvor bilerne tilpasser hastigheden i forhold til hinanden.

SensorerForklaret(NY).jpg  SensorerForklaret.jpg

Er vores veje klar til dem?

I 2016 testede vi motorvejsnettet med nogle af de mest avancerede biler på markedet for at se, om bilerne kunne læse striberne på motorvejene. Vi testede med tre forskellige biler og gennemkørte 250 kilometer motorvej. Testen viste, at bilerne kunne læse 98 % af vejstriberne.

Dette forsøg blev afviklet i klart vejr midt på dagen på tørre veje – altså i perfekte køreforhold. 

I 2017 gentog vi testen under mere udfordrende forhold – om natten og i regnvejr. Biler til kørslen kom fra fire forskellige bilmærker og var alle udstyret med systemer, der holder bilen i vognbanen.

Testen viste, at bilerne bliver udfordret, når vejene er våde. I vådt føre kunne bilerne læse striberne i gennemsnit på cirka 85 % af strækningen. Der var kun én bil, der kunne læse striberne på hele strækningen, mens de tre andre lå på mellem 69 % og 92 %. 


Så mange procent af vejstriberne kan bilerne aflæse

selvkorende_biler_test (2).jpg


Hvornår kommer de?

Hvornår de selvkørende biler vil dominere vejene afhænger af den teknologiske udvikling. Men det afhænger også af pris, afgifter, bilkundernes interesse, lovgivning, krav fra forsikringsselskaber og en række andre forhold.

Bilerne kan være automatiserede på forskellige niveauer. Ofte henvises der til de seks niveauer for automatisering, som Society of Automotive Engineers har opstillet. 

 

Niveauer-Af-automatisering.jpg 
 

 

I dag kører der biler på vejene på niveau to. Det er biler, der under nogle omstændigheder kan køre selv, men hvor føreren som hidtil skal holde øje med trafikken og være klar til at overtage styringen.

Fra niveau tre er det muligt at foretage sig andre ting i bilen, og først fra niveau fem er bilen selvkørende hele tiden på alle veje under alle forhold.

Der er mange bud på, hvornår de selvkørende biler kommer.  Se Vejdirektoratets bedste bud på, hvornår de kommer ved at klikke på "Hvornår kommer de?" her på siden i toppen til venstre.

​​​Meget tyder på, at vi først vil se køretøjer, der køre selv (niveau tre) på motorvejene og eventuelt andre store veje. Det skyldes bland andet, at det trafikale miljø her er mere simpelt og forudsigeligt, end det er i byerne.

Det er også vores forventning, at den selvkørende teknologi først vil vinde udbredelse på lastbiler. Blandt andet fordi man her får mere ud af investeringen i teknologien, men også fordi de store lastbiler udskiftes hurtigere end personbiler. 

Er lovgivningen parat?

Det er lovligt at anvende udstyr, der støtter bilens fører under kørsel, men færdselsloven kræver en aktiv fører af bilen.

Transport-, Bygnings- og Boligministeren​ har fremsat et forslag til ændring af færdselsloven, der skal gøre det muligt at gennemføre forsøg med selvkørende biler. Hvis lovforlaget bliver vedtaget, kan der fra 1. juli 2017 ansøges om at gennemføre forsøg med selvkørende biler.

En række danske kommuner og private aktører har allerede meldt ud, at de overvejer at gennemføre forsøg med selvkørende biler.​


Hvad betyder de for trafikken?

Vejdirektoratet bygger veje, som skal holde i mange år. Det betyder, at vi skal forholde os til, hvordan trafikken bliver i fremtiden, når vi planlægger nye veje eller udvidelser af eksisterende veje. Vi har derfor gennemført analyser af, hvad automatiserede biler kan komme til at betyde for trafikken.

Bedre udnyttelse af kapaciteten

Automatiserede biler, der også er forbundne, kan køre tættere på hinanden, fordi de kan bremse samtidigt. Det har vi forsøgt at simulere i scenarier, hvor forskellige andele af trafikken på en konkret motorvejsstrækning foregår med selvkørende forbundne biler.

Simuleringerne indikerer, at kapaciteten på motorvejene kan øges med ca. 30 %, hvis al trafikken sker med automatiserede biler. I overgangsfasen, hvor der både er selvkørende og manuelle biler, kan der imidlertid opstå problemer med afvikling af trafikken ved blandt andet tilkørselsramper.

 
 
​​​​​​​​​​​​​​​
Mere attraktivt at bruge bilen

Automatiserede biler kan give nye muligheder, som gør det mere attraktivt at køre i bil. ”Føreren” af bilen kan fx bruge tiden til andet end at overvåge trafikken og styre bilen. Man skal måske ikke bruge tid på at parkere. Og der kan komme nye grupper af bilister som fx børn, handicappede, ældre eller helt tomme biler.

Øget trængsel

De trafikmodeller, som vi bruger til at forudsige trafikken i fremtiden med, tager ikke højde for, at automatiserede biler er anderledes end manuelle biler. Vi har derfor justeret trafikmodellen for hovedstadsområdet til at opføre sig som om, at trafikken alene består af fuldt ud selvkørende køretøjer (niveau fem). Resultatet af denne prognose er:

  • ​Trafikken på vejene stiger samlet set med 14 % set i forhold til en situation med manuelle køretøjer.
  • På Motorvejene stiger trafikarbejdet med 20 %.
  • Forsinkelsestiden stiger med 15 %.​
​Analyserne viser således, at selvkørende biler vil gøre os mere mobile, men de giver ikke mindre trængsel.​​​​​​​​​​​​​​​​​

Danskernes forventninger til selvkørende biler

​Vejdirektoratet har spurgt 3.000 danskere om deres forventninger til transportvaner i en verden med helt selvkørende biler.

Nogle af de mest interessante resultater er:

  • 55% af danskerne har kendskab til selvkørende biler og 52% finder ideen fascinerende
  • 25% vurderer at de vil køre mere i bil med helt selvkørende biler

Danskernes top tre over fordele ved selvkørende biler er: 
  • At komme udhvilet frem
  • Slippe for at parkere selv 
  • At man kan brug tid på andre aktiviteter under køreturen

Danskernes største bekymringer er:
  • At miste kørefærdigheder
  • Det juridiske ansvar ved ulykker
  • Risiko for potentielle at softwaren i bilerne bliver hacket
Cirka halvdelen af de danske bilejere er villige til at betale ekstra for en bil, der kan køre selv, men kun 1 ud af 10 vil betale mere end 100.000 kr. ekstra.

Danskerne har meget forskellige bud, på hvornår de helt selvkørende biler kommer. Den gennemsnitlige vurdering er, at de vil komme i 2031.

Undersøgelsen er gennemført af Wilke.

​​Hvad betyder automatiserede biler for vejenes udformning?

Selvkørende biler kan stille nye krav til vejenes udformning.

Den første generation af automatiserede biler vil formentlig skulle læse striberne på vejene. Det forudsætter, at striberne er tydelige for bilerne under alle forhold. Det kan stille øgede krav til vedligehold af afstribning. Det kan også betyde, at afstribningen skal være af en type, der er tydeligere under særlige forhold. I perioder med sne, regn eller dårlig sigtbarhed mv. kan det være en udfordring. Og i forbindelse med vejarbejde kan der være behov for klare regler for midlertidig afstribning.

Der kan være behov for såkaldte safe harbours langs vejene, hvor biler kan køre ind, hvis den selvkørende teknologi bliver udfordret.  

Det kan blive relevant at opsætte eller tilpasse udstyr langs vejsiden, så det kan kommunikere med bilerne. Det kan fx være udstyr, der bidrager til en mere smidig og sikker afvikling af trafikken.

Det er muligt, at skiltningen på sigt kan reduceres. Men så længe der er trafikanter på en vejstrækning, der ikke er automatiserede, vil der fortsat være behov for skiltning.
​Øger automatisering af bilerne trafiksikkerheden?
En række ulykker, skyldes fejl hos føreren af bilen. Det kan være, at føreren af bilen er uopmærksom eller reagerer langsomt. Ny teknologi i de automatiserede biler kan formentlig medvirke til at reducere antallet af disse ulykker.

Allerede i dag findes der førerstøttesystemer, som kan være med til at reducere antallet af dræbte i trafikken. I 2014 var der 168 dødsulykker. Vi har analyseret, hvor mange af disse der kunne være undgået, hvis alle biler havde haft tre eksisterende førerstøttesystemer: avanceret nødbremsesystem, aktiv linjevogter samt fodgænger- og cykeldetektering. 25 af ulykkerne kunne være undgået, og yderligere 24 kunne måske være undgået, og i alt 119 ulykker med 130 dræbte var ikke blevet forhindret med førerstøttesystemerne.

De 168 dødsulykker i 2014 skal sammenholdes med, at der køres ca. 50 mia. km. om året i bil i Danmark. Sammenlignet med andre lande, er trafiksikkerheden høj i Danmark – både opgjort pr. indbygger og i forholdt til kørte kilometer.

Så automatisering kan i visse tilfælde give forbedringer af trafiksikkerheden, da bilerne kan hjælpe med til at undgå nogle ulykker, men der findes trafikanter, som ikke så let kan automatiseres, som fx gående og cyklister.

Forbedringerne af trafiksikkerheden hænger ikke nødvendigvis sammen med, at bilerne er 100 % selvkørende, men af at udstyret i bilerne i højere grad sørger for, at bilerne bliver på vejen og holder afstand til øvrige trafikanter, og i øvrigt ikke kører hurtigere end forholdene tillader.

I 2014 var 14 % af dødsulykkerne helt uden biler, varebiler, lastbiler eller busser. Så også når vi ser på de værste ulykker, bliver trafikanterne dræbt – også selv om de ikke bliver kørt ned af en bil eller lastbil.​

10.jpg


​​Internationalt samarbejde og projekter
Vejdirektoratet deltager i en række internationale samarbejdsprojekter og fora, som på forskellig vis arbejder med fremtidens trafik og mere og mere automatiserede biler. 

The European Truck Platoon Challenge 2016

Som en del af Vejdirektoratets arbejde med selvkørende biler, deltog vi den 30. marts 2016 i det hollandske EU-formandskabs platooning-event, hvor to kolonner med hver tre delvist selvkørende lastbiler kørte gennem fem lande.

Lastbilerne var forbundet med hinanden via digital radiokommunikation, således at hele kolonnen bremsede samtidigt. Det gjorde, at lastbilerne i kolonnen kunne køre med ½ sekunds mellemrum. Normalt vurderer politiet, at en afstand på ned til 2 sekunders mellemrum er forsvarligt (dette svarer til 44 meter ved 80 km/t). 

Den korte afstand mellem lastbilerne kan give en bedre udnyttelse af kapacitet på vejene og sparer brændstof. Vejdirektoratets beregninger viser, at sådanne platoons kan reducere forbruget af brændstof med seks procent på motorvejene. Udledningen af de fleste forurenende stoffer fra lastbilerne kan ligeledes reduceres med seks procent.

Vejdirektoratet stod i spidsen for den danske del af projektet, der blev til i samarbejde med Trafik- og Byggestyrelsen, Politiet, DTL, ITD, DI Transport, Sund og Bælt samt Volvo Trucks og Scania.

​​​EU C-ITS Platform 
C- ITS – står for Connected Intelligent Transport Systems og henviser til forbundne biler. 

Vejdirektoratet deltager i dette internationale samarbejde, sammen med en lang række europæiske organisationer, medlemsstater og private aktører. Overordnet handler samarbejdet om at fremme implementeringen af C-ITS på tværs af de europæiske lande. Formålet er at formulere politiske anbefalinger til udvikling af en køreplan og implementeringsstrategi for C-ITS i EU og komme med potentielle løsninger til tværgående udfordringer. 

Samarbejdet blev initieret af Europakommissionen i 2014, og den første del af arbejdet blev afsluttet med en slutrapport med anbefalinger til kommissionens videre arbejde med forbundne biler. I rapporten blev der anbefalet blandt andet at arbejde videre med disse tre områder:
Lovgivning 
Datasikkerhed
Standarder for anvendte it-systemer i forbundne biler og af transportmyndigheder


 

 Kontakt

 

Afdelingsleder Andreas Egense 
Mobil nr. 2575 4570 
Oprettet
01-07-2016.
Senest opdateret
01-12-2017.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Havnegade 27
1058 København K

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index