Søg

Pilotprojekt om automatisk trafikkontrol (ATK)


Regeringen har bedt Vejdirektoratet og Rigspolitiet om at igangsætte et pilotprojekt om faste ATK standere - de såkaldte stærekasserPilotprojektet skal blandt andet bruges til at undersøge, hvordan mobile fotovogne og faste standere virker i sammenhæng, og hvordan de faste standere påvirker trafikanterne over tid. 



ATK standerne vil blive opsat på strækninger, hvor der er større risiko for trafikulykker på grund af for høj fart. En lang række europæiske lande har brugt automatisk trafikkontrol (ATK) siden starten af 00’erne, og her viser erfaringerne, at fartkontroller betyder færre ulykker i trafikken. 

I pilotprojektet skal 20 af politiets nuværende kameraer fra de mobile fotovogne bruges til at opsætte 20 faste ATK standere på udvalgte strækninger. ​Pilotprojektet skal derfor også give viden om, hvordan de eksisterende kameraer fra fotovognene fungerer i de faste ATK standere.

Pilotforsøget sættes i gang i 2018 og skal evalueres året efter og igen i 2021. Erfaringerne fra projektet kan danne grundlag for videre politiske drøftelser af, hvordan hastighedskontrollen fremover skal indrettes.

Trafiksikkerhed

De faste ATK standeres placering er udvalgt på baggrund af Vejdirektoratets ulykkesstatistik samt Rigspolitiets vurdering. Der er taget udgangspunkt i lokationer​, som er ulykkesbelastede. Det vil sige, at der har været mindst fire ulykker med personskade pr. lokalitet i perioden 2011 – 2015. Desuden er der en vis mængde trafik på strækningerne, hvor der blandt andet er observeret høje hastigheder.

ATK standerne placeres som udgangspunkt på begge sider af vejen, så hastigheden måles i begge retninger. På kortet i linkslisten kan du finde de 11 lokationer af de faste ATK standere i pilotprojektet.


Skiltning af hastighedskontrol

Skiltet, der viser bilisterne, at der er hastighedskontrol forude, kan både bruges ved de faste standere, og når politiets fotovogne er ude.

Der vil altid blive skiltet i god tid før alle faste ATK standere, så trafikanterne ved, at de kan risikere at blive fotograferet, hvis de kører for stærkt disse steder. Derudover vil bilister i nogle tilfælde kunne møde skiltet på strækninger, der er udvalgt af politiet i forbindelse med hastighedskontrol.

Når skiltet opsættes, sker det altid i nærheden af der, hvor stærekassen eller den mobile fotovogn er placeret - typisk 150-250 m før målestedet, for fotovognenes vedkommende nogle steder dog længere. Der vil ved nogle af skiltene være opsat en undertavle, der angiver længden af den strækning, farten måles på.



Typer af ATK

Fotovogne eller mobil ATK er biler udstyret med et kamera, der fra vejsiden fotograferer alle forbipasserende, der kører for stærkt. De betjenes af uddannet personale. Fotovogne kan flyttes og kan derfor fungere på forskellige steder, hvor det skønnes, at der er behov for at kontrollere den kørte hastighed.

Stærekasser eller stationær ATK er standere, der er opstillet permanent på bestemte lokaliteter. I pilotprojektet anvendes det såkaldte stationære punkt-ATK, hvor de faste ATK standere fotograferer forbipasserende, der kører for stærkt det pågældende sted, f.eks. op til et kryds.

De faste ATK standere i pilotprojektet er udvalgt, fordi de passer til politiets nuværende kameraer fra fotovognene. 

Du kan læse mere om de forskellige typer af ATK og om politiets udstyr i dokumenterne i linkslisten. 


Sådan ser ATK standeren i det danske pilotprojekt ud

Standeren indeholder blandt andet en blitz, et kamera og en fartmåler samt en computer, der kan sende billeder til politiet. Den indeholder desuden forskellige bevægelsesalarmer.

 

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​
 

 Kort over kommende stærekasser i Danmark

 
​​
Oprettet
21-06-2018.
Senest opdateret
07-11-2018.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Havnegade 27
1058 København K

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index