Søg

Digitalt støjkort

Vejdirektoratet har kortlagt støjbelastningen fra statens veje. Resultaterne kan ses på kortet. Du kan zoome ind og ud – og søge på din egen adresse og se, hvordan vejstøjen er nær dig.
​ ​​​
Du kan se støjniveauet i 1,5 meter højde, som er den højde, vi normalt angiver højden i.

 1,5 meters højde svarer til den højde vi opfatter lyde i, når vi færdes i vores omgivelser.​
​​​​​​​​​​
 

 Årsmiddelværdi Lden 1,5 meter over terræn

 
​Kortets farvesignaturer er vist i 5 dB-intervaller. Violet er den højeste støjbelastning på mere end 73 dB, mens gul svarer til en støjbelastning på mellem 58 og 63 dB. 58 dB er Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for acceptabel vejstøj ved boliger, og kortet viser derfor ikke lavere støjværdier end 58 dB.

Støjen ​er beregnet med støjberegningsmodellen NORD2000 på baggrund af oplysninger om blandt andet trafikken, asfaltbelægning, terrænforhold, bygninger, støjskærme og støjvolde.


Støjkort 
Et støjkort giver overblik over støjen i et givent område og viser, hvordan støjen breder sig i landskabet. Støjkort er kort lavet på baggrund af beregninger, hvilket giver et mere præcist billede af støjen end ved fysiske målinger, der kun giver et øjebliks billede af støjen et givent sted. 

Støjkort bliver udarbejdet og brugt i planlægning og anlæg af nye veje eller udbygning af eksisterende veje.  De indgår også i arbejdet med at prioritere de støjreducerende indsatser langs statsvejnettet, så indsatserne giver den størst mulige effekt. 



To støjkort uden og med støjskærm. Kortene viser støjen i samme område. På kortet til højre er en støjskærm opsat på vejens sydlige side. Støjkort viser normalt støjen 1,5 meter over terræn med farvesignaturer i spring på 5 dB​
 
To støjkort uden og med støjskærm. Kortene viser støjen i samme område. På kortet til højre er en støjskærm opsat på vejens sydlige side. Støjkort viser normalt støjen 1,5 meter over terræn med farvesignaturer i spring på 5 dB. 
 
 
Støjkortlægninger bruges til at prioritere de steder, hvor der er størst behov for at dæmpe støjen. 
 
Når større vejprojekter planlægges, bliver der fremstillet støjkort, som viser projektets konsekvenser for vejstøjen i det pågældende område. Undersøgelsen er en del af projektets miljøundersøgelser eller VVM-undersøgelser (Vurdering af Virkninger på Miljøet).​
 

​Lden

Lden er en fælleseuropæisk målestok for støj. Lden er en engelsk betegnelse, der står for Level day-evening-night. Lden angiver det gennemsnitlige støjniveau for en vej for et helt år med et genetillæg til støjen på 5 dB i aftentimerne mellem kl. 19-22.

 
Læs mere i Miljøstyrelsens vejledning ”Støj fra veje”​​
 

 Kontakt

 
​Jakob Fryd
Email: jaf@vd.dk

 
Lene Nøhr Michelsen 
Email: ​lmi@vd.dk​​​​
Oprettet
29-01-2018.
Senest opdateret
19-02-2018.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Havnegade 27
1058 København K

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index