Søg

Pas på hjortene

Copyrigt: Scanpix, Lars Laursen, Biofoto
 
Maj samt oktober-december er højsæson for påkørsler af hjorte. Så hold godt øje særligt ved solopgang og solnedgang, for det er hér, at der sker flest påkørsler.


Der er størst risiko på veje som løber gennem eller nær skovbryn og tæt skov. Dog kan påkørsler af hjorte ske overalt i det åbne land og på alle tider af året og døgnet. 90% af de påkørte hjorte er rådyr.

Hvad kan du gøre?

  • Husk at hjorte færdes i flok – ser du én, er der ofte flere.
  • Vær opmærksom på dyr i rabatten eller på områderne langs veje. Hjortenes øjne reflekterer lys, så du kan se dem som små lysglimt i mørket.
  • Let foden en anelse fra speederen.

Hvis uheldet er ude:

  • Ring til Dyrenes Vagtcentral på tlf. 1812 og oplys hvor du er (vejnavn og kilometersten). Dyrenes vagtcentral kontakter en Schweisshundefører, som opsporer hjorten og afliver den hurtigt og professionelt.
  • Markér stedet fx ved at binde en klud på en gren i rabatten.
  • Er dyret i live, så lad det være i fred, og følg ikke efter det.  

Hvad gør Vejdirektoratet for at undgå påkørsler af hjorte?

  • Bygger faunapassager.
  • Sætter vildthegn på nye veje.
  • Sætter vildtadvarselstavler, som advarer om fare for krydsende hjorte.
  • Samarbejder med Naturstyrelsen om at udvikle ny viden om hvordan påkørsler af hjorte kan undgås.
Oprettet
13-05-2014.
Senest opdateret
13-05-2014.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Niels Juels Gade 13
1022 København K

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index