Søg

Erfaringer fra europæiske projekter

​I Danmark fylder cykeltrafik relativt meget. Derfor har Vejdirektoratet gennemgået erfaringer om samspillet mellem cyklister, fodgængere og de automatiske køretøjer fra gennemførte forsøg i europæiske lande.​

De vigtigste konklusioner er:
  • Uformelle regler i trafikken er en udfordring for de selvkørende køretøjer – og det kræver særligt opmærksomhed de steder, hvor vejen deles eller krydses med andre trafikanter.
  • Cyklister og fodgængere har brug for tydeligere tegn fra de automatiske køretøjer om, hvad de har tænkt sig at gøre.
  • Selvkørende køretøjer skal introduceres gradvist, så de øvrige trafikanter har mulighed for at vænne sig til dem.
  • I de konkrete forsøg med langsomt kørende busser føler trafikanterne sig umiddelbart tryggere end ved almindelige busser​.
  • Der er endnu kun begrænset viden om samspillet mellem cyklister, fodgængere og automatiske køretøjer når f.eks. vej eller sti deles eller krydses.

Fakta:

  • De automatiske køretøjer har generelt kørt med hastigheder, der altid gør det muligt at standse, når der kommer cyklister eller fodgængere tæt på køretøjet.​ 

  • Alle projekter har kørt med shuttles/selvkørende minibusser på strækninger fra 1,3 km op til 8 km, og hastigheden fra omkring 10 km/t og op til 25 km/t.

  • Rapporten er udarbejdet sammen med Trafitec på baggrund af syv europæiske projekter fra fem lande: Holland, Grækenland, Frankrig, Schweiz og Italien.


Oprettet
22-01-2018.
Senest opdateret
29-01-2018.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Havnegade 27
1058 København K

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index