Søg

Hvordan måler vi cykeltrafik?

At tælle cykler og knallerter i trafikken foregår i princippet på samme måde som registrering af biler. Det ske på følgende måder: 

Manuel tælling

En manuel tælling foregår ved, at der står en eller flere personer og registrerer - enten på tælleblok eller elektronisk tælleplade - de forbipasserende cykler og knallerter. 
 

Der kan tælles i et enkelt spor, i begge retninger eller som svingbevægelser. Hvis der er meget trafik, skal der bruges flere personer for at kunne overskue trafikken.  

Cykler og knallerter registreres ofte manuelt sammen med bilerne. 

Maskinel tælling

Ved en maskinel tælling sættes der udstyr op, som i en periode uden menneskelig tilstedeværelse registrerer de forbipasserende trafikanter.
 
Spoler
Det er mest almindeligt, at cykler og knallerter passerer hen over elektriske spoler, som ligger nogle centimeter nede i asfalten. Cykler og knallerter indeholder ligesom biler metal, som spolerne kan mærke (elektromotorisk induktion), og derved bliver de talt. Spolerne er koblet til en computer i vejsiden, som opsamler og gemmer data.
 
Slanger
Cykler og knallerter kan ligesom biler tælles ved, at der med en bestemt afstand lægges to hule gummislanger ud på vejen. De to slanger tilsluttes en computer i vejsiden. I computeren sidder slangerne fast på to mikrofoner, der kan mærke trykket fra de hule slanger hver gang, der kører en cykel eller knallert henover. Hver trykimpuls gemmes så i computeren.
 
Ved at anvende spoler eller slanger i vejen kan man også registrere cyklernes og knallerternes hastigheder.
 
Cykler og knallerter kan også registreres ved brug af videooptagelser og ved brug af radar, men disse metoder er ikke så udbredte endnu. 
 

 Kontakt

 

​Niels Moltved
nem@vd.dk

7244 3182

Oprettet
16-12-2014.
Senest opdateret
06-01-2017.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Havnegade 27
1058 København K

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index