Søg

Udgravning afslørede flyvemaskine

​Ved Haderslev var der et stort område, hvor jordbunden var så blød, at den skulle erstattes med grus, da motorvejen skulle anlægges. Da jorden blev gravet væk, fandt man en gammel flyvemaskine, der var blevet skudt ned umiddelbart inden 2. Verdenskrig sluttede. Den havde boret sig så langt ned, at den aldrig var blevet fundet.
 
I maskinen sad piloten stadigvæk, som skelet, iført sin uniform. Hans tegnebog med velbevarede pengesedler og identifikation havde han også, og pistolen virkede endnu.
 
Hans forældre og søster levede stadig i Flensborg. Piloten blev senere begravet på Flensborg kirkegård.
 
Da motorvejen skulle føres over Kolding Ådal, kunne teknikerne ikke få målingerne og virkeligheden til at passe sammen. Der var en fejl på præcis 1,0 meter. Til sidst fandt de ud af, at det var det faste målepunkt fra G.I. (Geodætisk Institut), der var forkert. Det var blevet sat op i 1876, og viste nøjagtigt en meter galt. Vejdirektoratet var de første, der havde brugt målepunktet i 95 år.
Oprettet
15-11-2012.
Senest opdateret
24-09-2014.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Havnegade 27
1058 København K

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index