Søg

Rundkørsel v. Kolding V

Rundkørslen med krydsende cykelsti er bygget fra foråret 2012 til efteråret 2013. 

Placering​ Åbning​ ​Formål

E20 Esbjergmotorvejen 
afkørsel 64 (hvor den munder ud i Ny Esbjergvej, som fører ind til Kolding).

Juli 2013 Forbedre fremkommeligheden.

Rundkørslen ligger i den vestlige del af Kolding. Den har adgang fra motorvejen samt fra kommunevejene Ny Esbjergvej, Birkedam og Stålvej. 

Rundkørslen er anlagt uden om den gamle, eksisterende rundkørsel, så en stor del af anlægsarbejdet har kunnet udføres uden at berøre den eksisterende rundkørsel.

Den gamle rundkørsel blev udvidet til 2 spor, midterøen er blevet gjort større og en ny cykelsti er blevet ført under rundkørslen i en tunnel.

Cykelstitunnellen er blevet samlet på stedet som et puslespil af flere byggeklodser. Store U-formede betonelementer på hver 22 ton er blevet fragtet på sættevogne til byggepladsen, hvor de blev sat ned med bunden i vejret og støbt sammen til en samlet tunnel. 

Midterøen i rundkørslen er 110 m i diameter og udformet med en høj i den vestlige del. Der er blevet kørt 15.000 kubikmeter jord ind på midterøen for at etablere højen, som gør det umuligt at kigge igennem rundkørslen. Det øger sikkerheden. De mange kubikmeter jord er overskudsjord fra byggeriet.
Motorvejesudfletningen Eso/E45 og rundkørslen.

Oprettet
26-06-2013.
Senest opdateret
24-09-2014.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Niels Juels Gade 13
1022 København K

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index