Søg

Den Gamle Lillebæltsbro

​Længde 1.178,0 m.​
Bredde vejdel​ 10,0 m.​
Bredde i alt​ 20,5 m.​
Gennemsejlingshøjde​ 33,0 m.​
Gennemsejlingsbredde​ 220,0 m.​
Byggeperiode​ 1929-1935​
Indviet​ 14.05.1935​
Spor​ 2+tog+cykelsti+fortov​
Brotype​ Gitterdragerbro​

 
Beliggenhed: Den Gamle Lillebæltsbro indgår i rute 161 mellem Jylland og Fyn.

 



1930 begyndte man at bygge de fire sænkekasser, som strømpillerne er bygget på. Hver sænkekasse var på størrelse med en 5-6 etages boligblok. (Se billeder nederst).

Når en sænkekasse var færdig, blev  den søsat. Understøtningen blev fjernet, så kassen kom til at hvile på solide træslæder. De kunne glide på skrå planker, der var smurt ind i brun sæbe. Sænkekassernes enorme vægt gjorde, at de selv gled ud i Lillebælt.
 
Når sænkekasserne lå i Lillebælt, skulle de vendes. Det gjorde man ved at fylde ballast af sten og vand i dem, til de tippede og kom til at ligge, så den tidligere bund blev loft.
 
Dernæst blev sænkekasserne sat på grund. Der blev bygget begyndelsen til en bropille på hver sænkekasse.
Når pillen nåede en vis højde, flyttede man den til et dybere sted så man kunne bygge endnu højere. Det gentog man, indtil pillen var så høj, at den ville rage et par meter op over havoverfladen, når sænkekassen blev endeligt placeret.
 
Kassens kolossale vægt gjorde, at den sank dybt ned i bundens ler. Der blev slået hul i bundpladen og leret blev gravet væk til cirka fire meters dybde. Udgravningen blev fyldt op med beton.
 
I marts 1934 var alle strømpillerne færdige, og gitterdrageren, som bærer vejbanen, var klar til at blive monteret.
Alt var i forvejen prøvesamlet, så man var sikker på, at alle dele ville passe sammen. Enkelte af delene vejede op til 35 tons.
 
Broen blev stort set bygget med håndkraft, lige fra udgravning af ler under strømpillerne til samling og maling af ståloverbygningen.
 
Statsminister Th. Stauning igangsatte projektet om en bro over Lillebælt for at give arbejde til de mange arbejdsløse i 1930'erne. Mens broen blev bygget var der 200-300 mand beskæftiget på den.
 
Den gamle Lillebæltsbro var indtil 1970 en vigtig del af hovedvej 1 fra Esbjerg til København. 
Allerede det første år, efter broen blev indviet, kørte der 533.000 motorkøretøjer over broen. 
 

 Historiske billeder

 

Forrige billede Pause Næste billede
 

 Sænkekassen flyder

 
Oprettet
15-02-2012.
Senest opdateret
04-09-2012.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Havnegade 27
1058 København K

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index