Søg

Tilstandsregistrering

Der findes to forskellige tilstandsregistreringsmetoder: Et hovedeftersyn og en registrering

efter SAMKOM metoden. En tilstandsregistrering gør kommunen i stand til hurtigt at prioritere deres vedligehold af belægninger og bedre beregne deres budgetter.

Hvad er et hovedeftersyn?

Med et hovedeftersyn får kommunen et aktuelt overblikover belægningernes tilstand, således at vedligeholdelsen af kommunens veje og stier kan optimeres. Et hovedeftersyn er en visuel gennemgang af vejens, cykelstiens eller fortovets tilstand. Det indeholder observationer af belægninger, kantsten og rabatter, hvor skader, revner, krakeleringer, rivninger, stentab etc. registreres.

Hvad er SAMKOM metoden?

Vejdirektoratet kan i stedet for hovedeftersyn, også tilbyde at klassificere kommunes eksisterende sti- og fortovsnet efter SAMKOM metoden. Denne metode er væsentligt billigere end hovedeftersyn, men giver dog heller ikke det samme grundlag for prioritering. SAMKOM metoden består af følgende 5-trins kategorisering:

  1. Meget god
  2. God
  3. Acceptabel
  4. Mindre god
  5. Uacceptabel

Data er på lige fod med hovedeftersyn tilgængelig i vejman.dk/belægningsoptimering.

Fordele for vejman.dk kommuner

For vejman.dk kommuner er det en fordel at benytte Vejdirektoratet til at foretage tilstandsregistreringer, da alle registreringer nemt og hurtigt overføres til vejman.dk/ belægningsoptimering af erfarne medarbejdere. Således er resultaterne tilgængelige allerede dagen efter hovedeftersynet. På baggrund af tilstandsregistreringen kan der udarbejdes en strategirapport, hvor resultaterne herfra kan fremlægges direkte for politikere og beslutningstagere i form af en uvildig rapport. Dette kan være medvirkende til at sikre de nødvendige bevillinger til belægningsvedligeholdelsen.

Vejdirektoratet kan desuden være behjælpelige med udarbejdelsen af en målestrategi, hvor tilstandsregistrering samt forskellige målinger (f.eks. jævnhed, sporkøring og komfortmåling) planlægges specifikt til den enkelte kommunes vej, sti og fortovsnet.​​

Oprettet
15-12-2016.
Senest opdateret
15-12-2016.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Niels Juels Gade 13
1022 København K

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index