Søg

Måling af vejens friktion

Få en objektiv kortlægning af, hvorvidt vejnettet indeholder glatte veje. Lad Vejdirektoratet måle friktionen både ved etablering af nye anlæg, som løbende kontrol og ved mistanke om belægningsproblemer.

Reelle målinger giver større sikkerhed for trafikanterne

Friktionsmåling er vigtig, fordi den har betydning for trafiksikkerheden. Glatte belægninger øger standselængden og målingen er derfor et kontrolkrav ved belægningsfornyelse.

Friktionen måles derfor også i flere faser af en vejbelægnings liv:

  • Ved nyanlæg kontrolmåles inden entreprenørens aflevering
  • Kontrolmåling ved udløb af garantiperioden
  • Ved planlægning af vedligehold måles friktion regelmæssigt
  • Ved belægningsfornyelse som vedligehold
  • Ved mistanke om utilstrækkelig friktion.

Vejdirektoratet kan måle friktionen

Målingerne udføres med Vejdirektoratets målebil Viafrik i vognbanens to hjulspor på våd vej. Der måles med konstant slip på 20 % mellem målehjul og vejoverflade, hvilket svarer nogenlunde til opbremsning med ABS-bremser.

Krav til friktion

Vejens friktion vil opleves forskelligt alt efter hvor hurtigt man kører. Derfor vil kravene til friktionen på veje blive efterprøvet med Vejdirektoratets friktionsmåleudstyr efter de aktuelle hastighedsgrænser.​

Oprettet
15-12-2016.
Senest opdateret
15-12-2016.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Niels Juels Gade 13
1022 København K

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index