Søg

Korrekt placering af glatførestationer

Termiske målinger (isbilsmålinger) hjælper kommunen med at placere sine glatførestationer korrekt. Dette sikrer bedre glatføreprognoser, hvilket både gavner miljøet, trafiksikkerheden og driftsøkonomien.

Korrekt placering af glatførestationer

På alle veje findes de såkaldte ”hvide pletter”, der er en betegnelse for de steder, hvor vejene bliver glatte først. Det er her, glatførestationerne bør placeres. Glatførestationer, der er placeret korrekt i forhold til omgivelserne, vejnettet og brugen af vejen, er grundlaget for bedre glatføreprognoser.

Rettidig indsats

Glatføreprognoser danner bl.a. grundlag for, hvornår kommunens vintervagt informerer trafikanterne og kalder ud til saltning.

Hurtig og effektiv information til trafikanterne gør dem bedre rustede til at køre efter forholdene, og rettidig udkald sikrer mode glatte veje. Alt sammen er med til at højne trafiksikkerheden.

Ved at salte korrekt undgås desuden ”oversaltning”, ​hvilket gavner både kommunens miljø og økonomi. Ved at kalde rettidigt ud til saltning, gavner det samtidig trafiksikkerheden.

Termiske målinger (isbilsmålinger)

For at kunne lokalisere hvide pletter måles vejens termiske profil. Profilen baseres på vejtemperatur, lufttemperatur i 3 højder og relativ luftfugtighed.​

Oprettet
15-12-2016.
Senest opdateret
15-12-2016.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Niels Juels Gade 13
1022 København K

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index