Søg

Billedregistrering af vejmiljøet

Med billedregistreringen af vejmiljøet på en PC kan besigtigelsesarbejdet udføres fra kontoret, hvilket sparer tid både i forvaltninger og tekniske udvalg. Vejdirektoratet kan tilbyde en løsning med et digitalt billedregister, der også er anvendeligt i andre databaser og systemer.

Få vejnettet ind i forvaltningen og spar tid og penge

En billedregistrering af vejmiljøet på din pc er et besparende alternativ til tidskrævende besigtigelser. Når der skal træffes beslutninger og løses opgaver om forbedring, udbygning og andre problemer på vejene, er der ofte mange mennesker, der skal involveres i processen. For at kunne lette diskussionen om den rigtige beslutning og løsning på problemet skal mange helst kunne se det konkrete sted på vejen. En besigtigelse tager mange menneskers tid og spares med billedregistreringen.

Hurtigere sagsbehandling og bedre borgerbetjening

En billedregistrering af vejmiljøet muliggør:

  • Hurtigere og sikrere sagsbehandling
  • Fælles udgangspunkt i diskussioner
  • ”Vejsyn” i mødelokalet
  • Nærværende borgerdialog
  • Bedre borgerbetjening
  • Vurdering af sikkerhed og oversigtsforhold.

Detaljeret registrering og visuelt overblik med VIMS video

Billedregistrering er optagelse med digitalt kamera af vejens forløb og udstyr. Med detaljeret billedregister fås et visuelt overblik over skilte, afmærkninger, gadeudstyr og facadeforhold. I VIMS video er det muligt at fremvise billederne i intervaller af 10 og 20 meter, og man kan vælge at se både højre og venstre side af vejen samtidig.

Programmet leveres sammen med billedregistrering og kan fås som:

  • Lokal udgave med Interbase-databaser
  • Client/Server-udgave med Interbasedatabase.​​

Oprettet
15-12-2016.
Senest opdateret
15-12-2016.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Havnegade 27
1058 København K

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index