Søg

Tilsyn med belægningsarbejde

Selve udførelsen af arbejdet har stor betydning for kvaliteten og dermed levetid af belægningen. Vejdirektoratets erfarne tilsynsfolk kan hjælpe jer med at sikre, at entreprenøren leverer den korrekte kvalitet, og vi hjælper jer samtidig med at koordinere asfaltarbejder, så I undgår gener.

Tilsyn der betaler sig

Et korrekt udført arbejde giver optimal levetid for belægningen, og mindst mulig gene for trafikanter. Derfor er det vigtigt at tilsynet er en løbende proces igennem hele arbejdet.

Ved at udføre tilsyn sikres følgende:

  • Vejarbejdet afmærkes korrekt, og dermed øger sikkerhed for både arbejdere og trafikanter.
  • Vejarbejdet udføres korrekt og i henhold til det udbudte.
  • Der køres ikke med overlæs, så vejnettet unødigt bliver belastet, eller at der sker kompensation for overlæs.
  • Opdaterede tidsplaner og rettidig information til berørte borgere.
  • Bodsopkrævning hvis bodsgivende frister eller arbejdet ikke overholdes.
  • Eventuelle fejl og mangler fanges inden færdiggørelse, og udbedres.
  • Korrekt afregning, også ved tillægsarbejde.

Tilsyn eller efterkontrol

Ved tilsyn under udlægningen, og prøvning af det udlagte materiale, kan I sikre jer at kvaliteten af asfaltarbejderne svarer til udbudsgrundlaget og dermed den forventede levetid.

Afleveringsforretning /1-års og 5-års eftersyn

Den visuelle gennemgang af asfaltarbejder kræver en erfaren asfaltingeniør, der kan følge op på funktionskravene, anført i Vejreglerne. Vejdirektoratet tager også den efterfølgende dialog med entreprenøren om eventuel udbedring af skader.​​

Oprettet
15-12-2016.
Senest opdateret
15-12-2016.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Havnegade 27
1058 København K

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index