Søg

Trafiksikkerhedsinspektion

Trafiksikkerhedsinspektion fra Vejdirektoratet har til formål at forebygge ulykker. Ved at udpege de elementer, på den eksisterende vejs udformning, indretning og udstyr, der skaber farlige situationer for trafikanterne, kan der lettere gøres en ulykkesforebyggende indsats.

Viden i vejsektoren om sikre vejudformninger er under stadig udvikling. Dette medfører, at standarden ikke altid lever op til den nyeste viden om trafiksikkerhed – selv på relativt nye veje og stier.

Samtidig ændrer trafikmønstre, køretøjer og trafikantadfærd sig løbende. Der ligger derfor et stort ulykkesforebyggende potentiale i en løbende overvågning og forbedring af det eksisterende vejnet.

Problemer udpeges

Trafiksikkerhedsinspektion af eksisterende veje er en metode til systematisk og periodisk tilbagevendende vurdering af sikkerhedsforholdene på vejanlæg – ikke nødvendigvis kun på nyere, men på alle veje.

En trafiksikkerhedsinspektion er ikke identisk med en trafiksikkerhedsrevision, men kan udpeges efter de samme principper.

Metoden supplerer vejmyndighedernes traditionelle sortpletarbejde ved også at fokusere på de lokaliteter på vejnettet, hvor der ikke nødvendigvis er registreret ulykkesophobninger.

Gennemgangen prioriteres efter det lokale behov

En trafiksikkerhedsinspektion kan begrænses til en delmængde af alle de forhold, der har indflydelse på trafiksikkerheden. Derved er der i vejmyndigheden mulighed for at prioritere indsatsen med et eller flere af de lokale forhold, som har størst betydning for trafiksikkerheden.

Typisk er vigtige forhold f.eks. vejens sikkerhedszone, overgange mellem land og by, krydsningspunkter og oversigtsforhold.

Trafiksikkerhedsinspektion af eksisterende veje, herunder også stier i eget tracé, kan med fordel indarbejdes i den lokale handlingsplan for trafiksikkerhed i form af et program for periodisk og prioriteret gennemgang af kommunevejnettet.

 En gennemgang af vejnettet kan også udgøre en del af grundlaget for en kommunal hastighedsplan.

 

 Kontakt

 

​Fagspecialister Syddanmark og Fyn:

Charlotte Damén Schultz-Nielsen
(Trafiksikkerhed og Tilgængelighed)
7244 2437
cdsn@vd.dk

Fagspecialister Østdanmark:

Benta Grevelund Karlsson
(Trafiksikkerhed og Stedfæstelse af uheld)
7244 2938
begk@vd.dk

Birgitte Jørgensen
(Trafiksikkerhed og Tilgængelighed)
7244 2944
bijo@vd.dk

Fagspecialister Norddanmark:

René Juhl Hollen
(Trafiksikkerhed)
7244 2047
rhp@vd.dk

 

Oprettet
15-12-2016.
Senest opdateret
15-12-2016.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Havnegade 27
1058 København K

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index