Søg


Fælles overblik - fælles trafikinformation

​- kommunernes mulighed for at lave trafikinformation

Vejdirektoratet samarbejder i dag om udveksling af data og trafikinformation med 22 kommuner i landets trafikale knudepunkter. Udvekslingen giver fælles overblik over og viden om trafikale konsekvenser ved aktuelle vejarbejder og arrangementer. Denne viden giver dels overblik over den aktuelle trafiksituation på tværs af myndighedsgrænser, som videreformidles til trafikanterne som trafikinformation, og dels giver den borgerne et nærmere trafikalt overblik – således at de bliver orienteret om eventuelle forsinkelser eller omveje på deres vej til arbejde, til daginstitutionen med børnene, etc.

Vejdirektoratet ønsker dels at digitalisere denne videndeling, da udvekslingen af data i dag sker på en manuel og tung måde, der begrænser mulighederne for indsamling af data, og dels at udvide omfanget af kommuner, da vi hermed får et mere fintmasket billede af den trafikale situation, og kommer borgernes øn-sker om lokal trafikinformation i møde.

’Fælles overblik – fælles trafikinformation’ er navnet på den samlede fremtidige løsning til at generere over-blik over og trafikinformation om vejarbejder og arrangementer, som Vejdirektoratet laver til vejman.dk og RoSy. Selve formidlingen af data og information vil i høj grad pågå automatisk ved at udvalgte data og informationer fra grave- og rådighedstilladelserne overføres som trafikinformation til trafikanterne fra de respektive vejforvaltningssystemer. Sagsbehandleren hos vejmyndigheden skal blot verificere data, som overføres, og med få klik bliver de omdannet til trafikinformation. Det hele vil pågå i samme system, som sagsbehandlingen varetager, og der er således ikke tale om nye og tunge sagsgange.

Løsningen genererer trafikinformation, der vises på forskellige kanaler:

• VDs egne tjenester (trafikkort og apps)
• Sendes i datafeeds til andre tjenesteudbydere (Google, TomTom, Trafikalarm etc.)
• Kan vises på kommunernes hjemmesider
 
Oprettet
09-06-2017.
Senest opdateret
13-06-2017.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Niels Juels Gade 13
1022 København K

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index