Søg

kMastra

kMastra er et enkelt program til opbevaring og efterbehandling af trafiktællinger og er rettet mod kommunernes behov. kMastra bruges desuden til at bestille diverse trafikrapporter og få vist data på kort.

Enkel procesgang

Med kMastra mailes trafikregistreringer til programmet, hvor de automatisk efterbehandles og samles i en database. Programmet returnerer derefter en kvitteringsmail indeholdende link til bl.a. udskrifter for de indlagte trafiktal. kMastra har en lang række forskellige rapporter med trafiktal og nøgletal, som kan bestilles ud fra f.eks. et vejnavn.

Ensartet efterbehandling uanset apparattype

kMastra er uafhængig af apparatleverandører og kan efterbehandle målinger foretaget med alle udbredte apparattyper samt fra signalanlæg, radarmålinger og videooptagelser.

GIS-funktionalitet

Data kan ses på kort, og der er mulighed for med kortet som udgangspunkt at bestille rapporter og redigere oplysninger om tællestederne.

Brugervenlighed

Programmet vægter brugervenligheden meget højt, og der afholdes årlige brugerdage, hvor deltagerne kan komme med forslag til forbedringer og udbygninger. Det opdateres til stadighed for at følge med i udviklingen indenfor trafiktællinger.

Høj datakvalitet

Da beregningen af nøgletal, f.eks. årsdøgntrafik, foretages på baggrund af alle målinger foretaget samme sted, opnås mere nøjagtige resultater.

Standardiserede og anerkendte opregningsmetoder

Principperne for beregning af trafiktal er de samme som anvendes af Vejdirektoratet, hvilket giver direkte sammenlignelige resultater vejforvaltningerne imellem.

Adgang til Nøgletal

Nøgletal fra samtlige Mastra brugere overføres automatisk til den landsdækkende Nøgletalsdatabase, som alle brugere kan søge i.

Nem adgang

Har man adgang til internettet, har man adgang til kMastra. kMastra kan nemlig benyttes uanset, om man befinder sig på kontoret, til møde eller måske har valgt at arbejde hjemme, og man arbejder derfor altid i den nyeste version.

Integration med andre programmer

Man kan vælge at danne udtræk som Excel-filer, hvis data skal viderebearbejdes. vejman.dk brugere har direkte adgang til trafikdata i Mastra.​

Oprettet
15-12-2016.
Senest opdateret
15-12-2016.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Havnegade 27
1058 København K

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index