Søg

Repetitionskurser i Vejen som Arbejdsplads trin I og II

Til august 2016 er det fem år siden, at de første kursister gennemførte Vejen som Arbejdsplads (VSA) Trin I og Trin II, og derfor har Vejdirektoratet besluttet at udbyde repetitionskurser til Vejen som Arbejdsplads - Trin I samt Vejen som Arbejdsplads - Trin II. 

Repetitionskurserne varer en dag og kræver, at man har et gyldigt certifikat for det pågældende trin. 

Ved tilmelding til repetitionskursus og fornyelse af certifikatet, skal man være tilmeldt et repetitionskursus, inden certifikatet udløber.

Formålet er at holde kursisten ajour med de seneste opdaterede vejregler og omsætte viden til praksis via trafikspil. 

Begge kurser afsluttes med en skriftlig test. Som dokumentation for, at kursisten har bestået kurset, får vedkommende nyt certifikat i form at et plastickort i kreditkortstørrelse med navn og gyldighedsdato. 

Certifikatet skal fortsat fornyes hvert femte år.

Repetitionskurserne afholdes fra august 2016, og der er tilmelding via www.vej-eu.dk.​

Oprettet
22-02-2013.
Senest opdateret
12-07-2016.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Havnegade 27
1058 København K

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index