Søg

FAQ om Vejdirektoratets sagsbehandling

Sagsbehandling af ansøgninger om skilte, nye adgange, byggelinjer m.v.

Hvilken adresse skal jeg sende min henvendelse til?

Hvis du ønsker at ansøge om en tilladelse til at opsætte et skilt, etablere en ny adgang til din ejendom eller om en dispensation fra en byggelinje, skal du udfylde et af de elektroniske ansøgningsskemaer, som du finder her. Når du har udfyldt skemaet med alle oplysningerne, skal du sende det elektronisk ved at trykke på knappen ”send” nederst på skemaet, eller ved at gemme det på din computer og sende det pr. e-mail til adressen vd@vd.dk.

Hvor lang er sagsbehandlingstiden?

Vi bestræber os på, at der maksimalt går 7 uger, fra vi modtager dit udfyldte ansøgningsskema, til du får vores endelige afgørelse.

Bliver jeg hørt i processen?

Vi kontakter dig, hvis vi har brug for supplerende oplysninger fra dig. Det kan for eksempel være supplerende oplysninger om den adgang, du ønsker at anlægge eller andre oplysninger, vi skal bruge for at kunne behandle din henvendelse. Vi partshører dig, hvis vi efter den indledende behandling af din henvendelse forventer, at vores afgørelse bliver enten et afslag eller en tilladelse med vilkår. Du får normalt en frist på 14 dage til at sende dine bemærkninger til os.

Hvordan finder jeg ud af, hvad status på min sag er?

Du er altid velkommen til at ringe eller skrive til den sagsbehandler, der behandler din sag og få en status på din sag.

Kan jeg klage over Vejdirektoratets afgørelse?

Vejdirektoratets afgørelser kan påklages til Transportministeriet, Center for veje og broer, Frederiksholms Kanal 27, København K, eller ved fremsendelse af e-mail til Transportministeriet på adressen trm@trm.dk.

Oprettet
01-07-2015.
Senest opdateret
18-11-2015.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Havnegade 27
1058 København K

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index