Søg

Erstatningskrav

Erstatningskrav mod Vejdirektoratet
 
Vejdirektoratet er en offentlig myndighed, som bygger samt kontrollerer statsveje. I tilfælde af hændelser på statsveje, som har medført skader, er det muligt at søge erstatning hos Vejdirektoratet.

Et erstatningskrav kan f.eks. opstå, hvis en bilist har påkørt et hul og får ødelagt sin fælg, eller der er en fodgænger, der falder over en genstand og kommer til skade. Der kan i den forbindelse opstå skader på bilen eller på en person og disse krav kan rettes mod Vejdirektoratet, som så tager stilling til dem. 

Det er den juridiske afdeling i Vejdirektoratet, der behandler disse erstatningskrav fra borgerne.

Reglerne om erstatning 
Vejdirektoratets erstatningsansvar skal bedømmes efter de almindelige erstatningsregler. Det betyder fx, at Vejdirektoratet kan ifalde erstatningsansvar, hvis vores veje ikke er i god og ordentlig stand eller hvis vi på anden måde udviser forsømmelser, der direkte bliver årsag til en skade.

Erstatningsansvaret er et såkaldt culpaansvar, der er fastlagt i praksis og i den juridiske litteratur.

Hvad skal man gøre, hvis man vil søge erstatning?

Du kan søge erstatning over alle skader, som er opstået på statsveje. Du skal sørge for at have så meget dokumentation som muligt, når du indsender dit erstatningskrav. Tag gerne masser af billeder af din skade samt af det der forårsagede skaden. Du kan herefter kontakte Vejdirektoratet med den relevante dokumentation. Vi bestræber os på at behandle kravet på max. 5 uger.

Dit erstatningskrav skal indeholde:
  • Navn
  • Adresse
  • Telefonnummer
  • E-mail
  • En beskrivelse af hændelsen
  • En præcis beskrivelse af hvor skaden er sket samt dato for uheldet
  • Erstatningskravets størrelse
  • Billeddokumentation af skaden eller årsagen til skaden
Du kan her finde Vejdirektoratets skema 1, som vi skal bede dig om at udfylde og fremsende sammen med en kopi af alt øvrig relevant dokumentation for sagen. 
 
Hvor skal erstatningskravet sendes til?
Du kan sende dit erstatningskrav pr. mail til:
 
Eller pr. brev til:
Vejdirektoratet
Toldbuen 6
4700 Næstved
 
Hvis du har spørgsmål  
Hvis du har spørgsmål til, hvordan du kan søge erstatning eller du har fremsendt et erstatningskrav og vil vide, hvor i forløbet vi er, kan du altid kontakte Juridisk Afdeling i Vejdirektoratet på:
 
Mail: jur@vd.dk
Telefon: 7244 3333
Oprettet
27-07-2015.
Senest opdateret
05-08-2016.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Niels Juels Gade 13
1022 København K

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index