Søg

Det strategiske vejnet

detstrategiskevejnet_tn.jpg

Vejdirektoratet har sammen med kommuner og Politiet udpeget Det strategiske vejnet. Målet med samarbejdet er at skabe et vejnet, hvor fremkommeligheden er så høj som mulig, og hvor trafikanterne oplever ét sammenhængende vejnet.

Udpegningen af Det strategiske vejnet har taget udgangspunkt i vejenes trafikbelastning, deres trafikale betydning og dermed også deres samfundsøkonomiske værdi. På den baggrund er vejene inddelt i tre niveauer, som tilsammen udgør Det strategiske vejnet:

Niveau 1: Veje, der forbinder og fordeler trafikken i hele landet, og som er væsentlige veje for den samlede fremkommelighed. Det er de røde veje på kortet.

Niveau 2: Veje som forbinder det regionale eller lokale vejnet og har høj eller middelhøj trafikbelastning. Det er de blå veje på kortet.

Niveau 3: Veje udpeget som alternative ruter til niveau 1 eller 2 og som i perioder fungerer som forbindelses- eller fordelingsveje. De er sorte på kortet.

Det er på Det strategiske vejnet, at konsekvenserne for fremkommeligheden er størst, hvis trafikken bryder sammen. Nedsat fremkommelighed er dyrt - både i form af ventetid, øget brændstofforbrug og heraf følgende øget CO2-udslip og negativ indvirkning på miljøet. Det er de konsekvenser, parterne i samarbejdet vil reducere.

Det strategiske vejnet omfatter hovedparten af statsvejnettet, Øresundskonsortiets og Sund & Bælts broer samt strækninger i 58 kommuners vejnet. Det betyder, at det er forskellige vejmyndigheder, der i fælleskab skal arbejde med de indsatser, der iværksættes.

Indsatser

Indtil videre er disse indsatser en del af Det strategiske vejnet:

Læs også mere om indsatserne i publikationerne til højre.

Oprettet
11-09-2012.
Senest opdateret
03-04-2017.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Niels Juels Gade 13
1022 København K

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index