Søg

DIADEM

Vejoplysninger ved bolighandler

I oktober 2012 har Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (MBBL) lanceret en selvbetjeningsløsning, hvor man kan rekvirere en Ejendomsdatarapport med ca. 50 oplysninger fra det offentlige til brug for ejendomshandel mv. via ”one-stop-shopping” på internettet. Løsningen som benævnes DIADEM (DIgital ADgang til oplysninger i forbindelse med EjendoMshandel) er rettet mod borgere og virksomheder. 

Hvad betyder det for vejområdet

På vejområdet har DIADEM valgt at anvende den Centrale Vej og stiFotegnelse (CVF), til bestemmelse af en ejendoms adgangsforhold til det offentlige vejnet også kaldet vejforsyning.

I det nuværende kommunale ejendomsoplysningsskema anvendes betegnelsen adgangsforhold, men den relevante oplysning drejer sig om vejstatus for de veje der omgiver ejendommen.

Regelgrundlag udgøres af  ”Bekendtgørelse nr. 454 af 23. maj 2012 om vej og stiregister” der træder i kraft 1. oktober 2012
 

Hvilke oplysninger skal overføres til CVF

For vejmyndigheden i kommunen betyder det i praksis at DIADEM baserer sig på de registreringer som kommunen foretager i det kommunale vejforvaltningssystem, idet oplysningerne overføres fra vejforvaltningssystemet til CVF. Dette har allerede været praksis i de fleste kommuner siden lanceringen af CVF i 2007.

Det nye er, at der også overføres oplysninger om vejens geografiske forløb i form af koordinater for vejmidten til CVF og at kommunen også skal overføre sin fortegnelse over private fællesveje og private fællestier i byer og bymæssige områder til CVF.

Vejdirektoratet har udarbejdet en opdateret vejledning til CVF,
der erstatter den tidligere vejledning. Læs den her.

CVF har i en periode været forberedt til at modtage koordinater for vejmidter fra vejforvaltningssystemet.  Der er også udarbejdet en ny brugerflade på CVF:
Vis kort (Vis veje og stier på kort), som kan tilgås af alle brugere af CVF.

Kommunens veje og stier bliver dog først synlige på kortet og for DIADEM når kommunen selv har givet tilladelse. Denne tilladelse kan gives af kommunen på øverste linje i kortet når kommunen er logget ind på CVF-systemet.




I forbindelse med lanceringen af koordinater i CVF vil der ikke mere kunne ajourføres direkte via CVF’s brugergrænseflade. Al ajourføring skal fremtidig ske via et vejforvaltningssystem. For de tre kommuner uden vejforvaltningssystem er DIADEM i samarbejde med Vejdirektoratet i gang med en særlig udredning.

Omkring Kommunale anlægsprojekter, som også skal oplyses i det kommunale ejendomsoplysningsskema, arbejder DIADEM på den faglige udredning og der endnu ikke taget stilling til, hvorledes kommunen skal levere disse oplysninger digitalt.
Oprettet
10-08-2012.
Senest opdateret
06-11-2013.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Niels Juels Gade 13
1022 København K

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index