Søg

Dialog med konsortier om ny bro

Vejdirektoratet holdt 15. september det første orienteringsmøde for de fem prækvalificerede konsorter, der konkurrerer om at bygge den nye Storstrømsbro. Mødet blev afholdt i forbindelse med, at udbudsmaterialet til anlægsopgaven blev udsendt i juli.
29. september 2016
​Mødet signalerede, at Vejdirektoratet nu for alvor har taget hul på den særlige udbudsproces ”Konkurrencepræget dialog” og gav deltagerne mulighed for at spørge ind til udbudsprocessen og derefter besøge udvalgte steder i området i forbindelse med den kommende bro.


Repræsentanter fra de fem prækvalificerede konsortier mødtes med Vejdirektoratet i Vordingborg for at høre nærmere om udbudsprocessen.

Næste skridt er, at der afholdes individuelle møder med hver enkelt konsortie frem mod selve licitationen i sommeren 2017 og det endelig valg af entreprenør samme efterår.

Under disse møder vil det være muligt for konsortierne at spørge mere direkte ind til de enkelte elementer i udbudsmaterielt og udfordre Vejdirektoratets løsninger. 

"Hensigten med denne form for udbud er, at vi får størst mulig sikkerhed for økonomien i projektet, at sikre innovation i løsningerne og, at udbudsmaterialet bliver drøftet grundigt nu frem for i selve udførelsesfasen med risiko for en fordyrelse," siger Niels Gottlieb, der er projektchef i Vejdirektoratet.

Du kan læse udbudsmaterialet på Vejdirektoratets leverandørportal.

Disse fem konkurrerer om Storstrømsbroen:

Joint venture Vinci Construction Grand Projects SAS – Hochtief Infrastructure GmbH - MT Højgaard A/S

Storstrømsbroen Contractors JV
Per Aarsleff A/S – Ed. Züblin AG
Underrådgiver Rambøll A/S
Underentreprenør Strabag SE

Rizzani de Eccher s.p.a – N.V. Besix S.A. – Acciona Infraestructuras S.A.

Joint venture Obrascon Huarte Lain, S.A. – SK Engineering & Construction Company Ltd.

Joint venture Itinera s.p.a – Condotte s.p.a - Grandi Lavori Fincosit s.p.a.
Underrådgiver Seteco Ingegneria s.r.l.


​​
Oprettet
29-09-2016.
Senest opdateret
29-09-2016.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Niels Juels Gade 13
1022 København K

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index