Søg

Ny Storstrømsbro afslører stenalderjægernes sunkne spor

I disse uger undersøger marinarkæologer fra Vikingeskibsmuseet i Roskilde en undersøisk stenalderboplads i Storstrømmen. Og arkæologerne kan allerede nu se, at de er stødt på en boplads med meget sjældne fund.
17. september 2015
Anledningen til de marinarkæologiske undersøgelser er byggeriet af den nye Storstrømsbro. Den nye bro kommer til at krydse et område, hvor der tidligere er gjort opsigtsvækkende fund, og derfor er der helt rutinemæssigt igangsat omfattende Marinarkæologiske undersøgelser i det berørte område.
 
Den fundne stenalderboplads, der ligger i tracéet til den nye sejlrende til Orehoved Havn ud for Falsters nordkyst, er dateret til 6.000 f.Kr. og er dermed taler vi om beboelse fra den ældre stenalder, der ligger mere end 8000 år tilbage i tiden.

Spor efter dagliglivet 
”Ved forundersøgelsen blev det hurtigt klart, at vi her står med et meget vigtigt fund. Bevaringsforholdene under vandet er så gode, at vi finder rester fra stenalderfolkets dagligliv, som ellers sjældent er bevaret. Det er næsten uvirkeligt at stå med 8.000 år gammelt forarbejdet træ, dyreknogler med spor efter stenalderhåndværkerens arbejde og hasselnøddeskaller, der ser ud, som om, de var knækket i går,” fortæller Morten Johansen, der er museumsinspektør og marinarkæolog fra Vikingeskibsmuseet.

Denne amulet af rav, der aldrig blev færdig, er begynd som en ravklump på størrelse med et hønseæg. Den er bearbejdet med en tydelig fordybning i midten, hvor håndværkeren er begyndt på et hul, der formodentlig skulle gå hele vejen igennem amuletten. Foto: Morten Johansen, Vikingeskibsmuseet.

Bopladsen ligger i dag på 5 meter vand. Da bopladsen var beboet, lå havniveauet lang lavere end i dag. Istiden var tæt på sin afslutning, men meget havvand var stadig bundet i enorme mængder is langt mod nord. Omkring 6.000 f.Kr. smeltede isen så hurtigt, at havniveauet steg kraftigt. Den kystnære boplads blev oversvømmet og efterhånden dækket af et beskyttende lag af dynd, der har lagt sig over bopladsen og dermed indkapslet rester af fortidens måltider, redskaber, våben.
 
Indtil i dag, hvor arkæologerne nu bringer de mange fund frem i lyset.
 
Mange forskellige byttedyr 
Blandt de mange fund er dyreknogler fra større pattedyr og helt ned de mindste fiskeknogler og -skæl. Fundene viser, at menuen på denne boplads blandt andet har stået på kronhjort, rådyr, vildsvin, hasselnødder og fisk. Men rester af mere særprægede dyr er også fundet på bopladsen.
 
”Nogle af stenalderjægernes byttedyr overrasker os noget mere. Vi har fundet spor af vildkat, mosegris, pindsvind, odder, ræv og bæver,” siger Morten Johansen.
 
Arkæologerne har også bjærget mere end 60 flintpilespidser og andre våbendele og redskaber. Alt sammen med til at fortælle en del af historien om de tidligste mennesker i området.
 
”Den nye Storstrømsbro følger direkte i stenaldermenneskernes spor. Netop på det her sted i Storstrømmen er, og har altid været, det oplagte sted at passere farvandet mellem Falster og Sjælland, et faktum, der forbinder os med fortidens folk”, siger Morten Johansen
 
Arkæologernes arbejde ved Orehoved Havn fortsætter i de kommende uger.
 
Læs mere om de mange fund i Storstrømmen på Vikingeskibsmuseets hjemmeside.
 

Et sjældent fund af et 8.000 år gammelt økseskaft af træ. Skaftet er brækket allerede i stenalderen og smidt ud i vandkanten tæt ved bopladsen. Efter økseskaftet er kommet til overfladen ses den omhyggelige forarbejdning tydeligt - og skaftet ligger stadig godt i hånden. Foto: Morten Johansen, Vikingeskibsmuseet.
Oprettet
17-09-2015.
Senest opdateret
17-09-2015.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Niels Juels Gade 13
1022 København K

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index