Søg

Nedrivning af gartneri på Masnedø i udbud

Vejdirektoratet har sendt nedrivningen af Gartneriet Masnedø i udbud som følge af den pålagte totalekspropriering af gartneriets areal. Arealet - eller dele af det - kan i stedet anvendes som arbejdsareal i forbindelse med byggeriet af Storstrømsbroen.
03. juli 2017
Nedrivningen af gartneriet, der på ca. 150.000 kvadratmeter, forventes at finde sted i perioden fra december 2017 til juni 2018, efter at den sidste høst af agurker og tomater er kommet i hus.

Læs mere om udbuddet på Udbudsportalen​.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har netop givet tilladelse til, at en kommende entreprenør har mulighed for at benytte gartneriets areal til produktion af betonelementer eller som andet arbejdsareal til brobyggeriet. I forvejen er et areal ved Nakskov Havn udpeget til at være et muligt produktionssted for broelementerne. 

Det er dog den kommende entreprenør, der beslutter, hvor det endelige produktionssted indrettes. Det kan med andre ord være i Nakskov, på Masnedø eller et tredje sted.    

Oprettet
03-07-2017.
Senest opdateret
03-07-2017.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Havnegade 27
1058 København K

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index