Søg

Hvem skal bygge Danmarks 3. største bro

Vejdirektoratet tager nu hul på at finde ud af hvem, der skal bygge Danmarks 3. største bro og inviterer alle interesserede virksomheder og konsortier til at søge om at blive kvalificeret til at byde på byggeriet af Storstrømsbroen.
10. februar 2015
​"Det bliver Danmarks 3. største bro og et projekt til flere milliarder, så det er helt naturligt, at man stiller sig selv spørgsmålet om, hvem der skal bygge Storstrømsbroen. Vi har helt klart også oplevet en stor interesse for opgaven fra både danske selskaber og de store multinationale entreprenørgiganter," siger Erik Stoklund Larsen, der er anlægschef i Vejdirektoratet.

"Vi tager nu hul på prækvalifikationen til at bygge selve Storstrømsbroen. Ud fra en række kriterier vil vi vælge fem konsortier ud, som dermed går videre og kan byde på opgaven. Prækvalifikationen skal sikre, at de bydende har det, der skal til for at kunne binde an med en så stor og omfattende opgave," siger Erik Stoklund Larsen.
 
Krav til entreprenøren
For at komme i betragtning til at være blandt de fem, der til slut kan byde på byggeriet af broen, skal entreprenøren leve op til en række krav. Blandt andet skal man have en årlig omsætning af en vis størrelse, man skal have erfaring med lignende byggerier, og endelig er der de vilkår, der følger med den danske lovgivning omkring mindsteløn og sociale klausuler.

Vejdirektoratet har opdelt byggeriet af Storstrømsbroen og nedrivningen af den gamle Storstrømsbro i tre kontrakter. Den største kontrakt er selve byggeriet af den 4 km lange Storstrømsbro til ca. 2 mia. kr., som den første prækvalifikation dækker. De øvrige kontrakter, som vil blive udbudt på et senere tidspunkt, dækker nedrivningen af den gamle Storstrømsbro samt byggeri af nye lokalveje på Masnedø.
 

En bro med en pylon i midten er den ene af to løsninger, der er i spil til den nye Storstrømsbro. Den anden løsning har et forstærket brodæk i stedet for en pylon.
Oprettet
10-02-2015.
Senest opdateret
10-02-2015.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Havnegade 27
1058 København K

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index