Søg

Robuste planter til Frederikssundmotorvejen

Bilisterne på 2. etape af Frederikssundmotorvejen og Tværvej ved Smørum kan se frem til en række planter og træer pryde det nye vejanlæg. Planterne er valgt for deres robusthed i forhold til det barskere miljø ved en vej samt lave krav om pleje.
06. maj 2015
Langs motorvejen forventer vi bl.a. at plante slåen, ribs, vildæble, hvidtjørn, hæg og forskellige arter af eg.

Langs Tværvej forventer vi at plante rød kornel på vejens skråninger, langs de ydre kurver, hvor de henover året skaber stor variation fra den hvide blomstring til de kraftigt røde grene i vintertilstand.

Rød kornel med de hvide blomster og røde grene.

Beplantning bliver generelt planlagt efter vejens forløb gennem landskabet med bl.a. søer og eksisterende beplantning. Typisk vil vi lade de steder, hvor vejen er på en dæmning, forblive åbne, så bilisterne kan skue ud over landskabet. Ved vejforløb, hvor der er skrænter på den ene eller begge sider, vil vi plante træer og lave buske.

Vi benytter primært planter, der er hjemmehørende, er gode for dyrelivet og i øvrigt passer ind med den øvrige beplantning i området.

​Vejdirektoratet sætter i gang i beplantningen i slutningen af 2015 - altså efter motorvejen er åbnet til sommer.
Oprettet
06-05-2015.
Senest opdateret
06-05-2015.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Havnegade 27
1058 København K

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index