Søg

Fire borgmestre, løb og amerikanerbiler indvier Frederikssundmotorvejen

Når Vejdirektoratet officielt åbner 2. etape af Frederikssundmotorvejen, sker det med et festligt program i sommerens tegn i samarbejde med blandt andet fire borgmestre, motionsløb på motorvejen og køreture i amerikanerbiler.
01. juli 2015
Åbningsarrangementet finder sted søndag den 12. juli kl. 9.00-13.30. Trafikanterne må dog væbne sig lidt med tålmodighed, for først dagen efter, mandag morgen den 13. juli, bliver vejen åbnet for trafik.
 
Vejdirektoratet har til lejligheden lavet en 'festplads' et stykke ned ad Tværvej ved Smørum med adgang fra rundkørslen ved Kildedal St. Der vil på dagen være mulighed for parkering på selve Tværvej i nærheden af festpladsen. Se kortet nederst på siden.

Aktiviteter og udstillinger
På festpladsen vil der gennem dagen være forskellige aktiviteter og udstillinger, ligesom der vil være servering af is, kaffe, kage og pølser. På programmet er blandt andet en hoppeborg, køreture på motorvejen med amerikanerbilerne fra Bad Custom Car, Kroppedal Museum udstiller oldtidsfund fra motorvejen, store biler fra Falck og Vejdirektoratet. Desuden er der mulighed for at løbe en tur på motorvejen i løbeklubben SØAMs motionsløb "Motorvejsløbet etape 2" med distancer på 5 og 12 km samt en mere børnevenlig tur på 2 km. Der er stadig åbent for tilmelding. Læs mere på www.soam.dk.
 
Omkring kl. 12 vil de fire borgmestre fra Egedal, Ballerup, Albertslund og Frederikssund Kommuner i fællesskab indvie vejen.
 
Bedre trafik for regionen
Åbningen af 2. etape af Frederikssundmotorvejen mellem Motorring 4 og Smørum vest for København markerer et vigtigt skridt for trafikken i regionen.
 
Samtidig med åbningen af den 5 km lange motorvejsstrækning åbner også den 3,8 km lange motortrafikvej, Tværvej, ved Smørum, der forbinder motorvejen med Frederikssundsvej ved Kildedal St. samt forlængelsen af Smørum Parkvej over Smørum Golfklubs baner.
 
Med den nye strækning og den eksisterende Frederikssundmotorvej fra Motorring 4 til Motorring 3 bliver forholdene for biltrafikken i Frederikssundsfingeren væsentligt forbedret. Og sammen med det øvrige motorvejsnet omkring hovedstaden får hele regionen en bedre og sikrere afvikling af trafikken.
 
Programmet:
Der vil være gratis is og kaffe, samt mulighed for at købe kage, sodavand og pølser til 'åbningsvenlige' priser.
 
Kl. 9:00:
- Festpladsen åbner med events, udstillinger m.m.

Kl. 9:30:
- Familieløbet på 2 km skydes i gang.

Kl. 10:00:
- Motionsløbet på 5 og 12 km skydes i gang.
- Køreture på motorvejen med amerikanerbilerne.

Kl. 12:00:
- Anlægsdirektør Jens Holmboe, Vejdirektoratet, byder velkommen.
- Borgmester Willy Eliasen, Egedal Kommune, taler.
- Borgmester Jesper Würtzen, Ballerup Kommune, taler.

Kl. 12:30:
- De fire borgmestre Willy Eliasen, Egedal, Jesper Würtzen, Ballerup,
Steen Christiansen, Albertslund og John Schmidt Andersen, Frederikssund, indvier vejen.
- Pladsen er fortsat åben for events, udstillinger mv.

Kl. 13:30:
- Arrangementet slutter.



Oprettet
01-07-2015.
Senest opdateret
03-07-2015.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Havnegade 27
1058 København K

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index