Søg

Vestvendte ramper ved <6> Høje Taastrup på Holbækmotorvejen

Tilslutningsanlæg <6> Høje Taastrup C på Holbækmotorvejen har nu fået to nye vestvendte ramper i retning mod Roskilde. 

Ramperne åbnede for trafik mandag den 6. november 2017. Anlægsarbejdet af ramperne gik i gang i maj samme år.

Det er Vejdirektoratet og Høje-Taastrup Kommune, der sammen har betalt for, at rampeanlægget kunne blive udvidet med de to nye ramper.

Rampeanlægget har i forvejen to østvendte ramper i retning mod København.
 
For Høje-Taastrup Kommune har udvidelsen af rampeanlægget været vigtig, for at sikre fuld adgang til motorvejen fra området - ikke mindst af hensyn til den fortsatte udvikling af de lokale erhvervsområder, der i forvejen huser en række store virksomheder samt flere statslige administrationer som Teknologisk Institut og Patent- og Varemærkestyrelsen.

De nye ramper betyder samtidig en vis aflastning af trafikken på den nærliggende Roskildevej, som en del bilister i øjeblikket benytter som den primære adgangsvej til erhvervsområderne.   

De to ekstra ramper koster 21,2 mio. kr., som deles ligeligt mellem Staten og Høje-Taastrup Kommune. 
 

Klik på foto for visning i stor version.
 

 Nyheder

 
  • Borgmester Michael Ziegler, Høje-Taastrup Kommune, kunne mandag den 6. november klippe snoren og åbne de nye vestvendte motorvejsramper i Høje Taastrup på Holbækmotorvejen ved frakørsel <6>.
    06.11.2017
  • Mandag 1. maj gik Vejdirektoratets arbejde med at anlægge nye motorvejsramper ved Hveen Boulevard i Høje Taastrup officielt i gang, da borgmester Michael Ziegler fra Høje-Taastrup Kommune tog hjelm på og tog det første ’spadestik’ til de kommende ramper.
    03.05.2017
  • Kroppedal Museum udstiller i øjeblikket mere end 130 pilespidser fra bondestenalderen. Pilespidserne er fundet ved en udgravning i forbindelse med at Vejdirektoratet skal anlægge to ekstra ramper ved på Holbækmotorvejen i Høje-Taastrup C.
    05.09.2016
  • Arkæologer fra Kroppedal Museum gør i disse dage en række unikke fund fra stenalderen ved en udgravning langs Holbækmotorvejen i Høje-Taastrup. Der er blandt andet fundet en stolpepalisade og det største antal pilespidser samlet på ét sted på Sjælland.
    26.07.2016
  • Nu begynder etableringen af to nye vestvendte motorvejsramper i Høje-Taastrup. Dermed bliver det nemmere for både erhvervsliv og borgere at komme til og fra motorvejen og Høje-Taastrup By.
    27.05.2016
Oprettet
08-04-2016.
Senest opdateret
06-11-2017.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Havnegade 27
1058 København K

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index