Søg

Klagevejledning i forhold til støjgener fra motorvejen

Hvis du som nabo til motorvejen oplever gener for eksempel i form af støj, kan du indtil et år efter motorvejens åbning få vurderet, om du er berettiget til en erstatning for generne.
23. september 2016
Der kan ydes erstatning, hvis ulemperne fra motorvejen overstiger, hvad der med rimelighed må påregnes som led i den almindelige samfundsudvikling på trafikområdet (den såkaldte tålegrænse).
 

Det er Ekspropriationskommissionen, der vurderer, om tålegrænsen er overskredet. Ved bedømmelsen ser de bl.a. på støjniveauet, bygningens afstand til vejanlægget, trafikmængden, områdets karakter og bygningernes beliggenhed og anvendelse. 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Vejdirektoratets landinspektører: Jeanne Mikkelsen, tlf.nr. 7244 2446, eller Inger Hargaard Christiansen, 7244 2362. 

Såfremt du ønsker at få vurderet, om du er berettiget til erstatning, kan du sende din henvendelse til landinspektør Jeanne Mikkelsen på jnbm@vd.dk.

Eller direkte til:

Kommissarius ved Statens Ekspropriationer i Jylland

Lyseng Allé 1

8270 Højbjerg

post@kommissarius.dk

Oprettet
23-09-2016.
Senest opdateret
23-09-2016.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Niels Juels Gade 13
1022 København K

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index