Søg

Forventninger til vinterferietrafikken 2019

Vi forventer ikke større forsinkelser på vejene i Danmark i vinterferieugerne. Selvom mange danskere vælger at køre til Sverige, Norge eller syd for grænsen for at holde vinterferie, er erfaringen, at ferietrafikken er spredt og afvikles uden problemer. Og de, der ikke skal afsted på ferie, kan glæde sig over, at der i hverdagene, især i uge 7 hvor flest holder ferie, vil være færre biler på vejene i myldretiderne og dermed bedre fremkommelighed.
 
Vi anbefaler dog, at du så vidt muligt undlader at køre i eftermiddagsmyldretiden fredag d. 8. februar i uge 6, da der, især på motorvejene omkring de større byer, kan være risiko for mindre kødannelser.
 
Hvad angår ferietrafikken vil den i starten af ferieugerne 7 og 8 primært bevæge sig sydover mod Tyskland, mens hjemrejsetrafikken i weekenderne i uge 7 og uge 8 går i nordgående retning.
 
Vinterferietrafikken vil hovedsageligt fordele sig på følgende strækninger:
  • Køge Bugt Motorvejen
  • E45 ml. Aarhus og den dansk-tyske grænse
  • E47 Sydmotorvejen
 
Tjek trafiksituationen inden du kører ud
Der kan altid opstå kø og forlænget rejsetid pga. uheld, dårligt vejr eller andre uforudsete hændelser, og risikoen er større, når der er mange biler på vejene. Derfor råder vi dig til at holde dig orienteret om den aktuelle trafiksituation på din rute, inden du tager afsted. Det kan du gøre på trafikinfo.dk eller via vores apps ’Trafikinfo​’ og 'Vintertrafik', hvor du også kan høre de seneste meldinger fra P4 Trafik. Det giver en bedre chance for at undgå uheldige overraskelser i trafikken og er der problemer, kan du måske nå at ændre afrejsetidspunkt eller rute.
 
Vinterferie2019 (002).jpg
Grænsekontrol kan give mindre kødannelser på hjemrejsedagene
I weekenderne i uge 7 og uge 8 vil der pga. grænsekontrollen være risiko for mindre kødannelser ved den dansk-tyske grænse ved Padborg for dig, som skal hjem mod Danmark. Vi anbefaler derfor, at du så vidt muligt kører i god tid og uden for de mest belastede tidsrum. Se forventningen til presset på de tyske motorveje her: Køkalender for Tyskland og Frankrig  og den aktuelle køprognose for Tyskland her: Se aktuel køprognose for Tyskland.
 
Vintervejret
Vejrsituationen er den helt store ubekendte faktor i forhold til trafikken i vinterferien, da frost, sne og glatte veje medfører nedsat hastighed og øget risiko for uheld. Du kan finde informationer om vejrets indflydelse på trafikken på både vintertrafik.dk og i appen ’Vintertrafik’.
 
kort_vinterferie2019 (003).jpg
 
Vinterferie i udlandet
Skal man i vinterferien køre til skisportsdestinationer syd for den danske grænse, Norge eller Sverige er her nogle links til god information om trafik og vejr i Europa:
 
​​​​
Vejdirektoratets trafikprognoser bygger hovedsageligt på trafiktællinger, vores erfaringer og viden om trafikale konsekvenser af vejarbejder, arrangementer og store rejsedage. Her er ikke taget højde for uforudsigelige og akut opståede gener for trafikken som fx uheld eller dårligt vejr.  
 

 Kommende begivenheder

 
22.-24. februar: Feriemesse i Herning
 

 Vi anbefaler

 
​​

- Søg aktuel trafikinformation inden du kører ud – for Danmark f.eks. på trafikinfo.dk eller via vores apps 'Trafikinfo' eller Vintertrafik’.

- Hold ekstra godt øje med vejrudsigten for de dage, hvor du planlægger din rejse.


- Kør uden for de mest trafikerede tidsrum og sæt ekstra tid af til din rejse.

- Kør efter forholdene og hold god afstand til de forankørende.

- Hold til højre for god fremkommelighed.

- Medbring tæpper, evt. en skovl og noget at drikke med i bilen.
  
Oprettet
23-11-2016.
Senest opdateret
21-02-2019.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index