Søg

Vejdirektoratet lægger ny asfalt på Gedser Landevej syd for Væggerløse

I den kommende tid vil Vejdirektoratet lægge ny asfalt på Gedser Landevej mellem Marrebæk og Væggerløse. Der bliver i alt tale om ny asfalt på en strækning på omkring 2,5 kilometer, der slutter lige syd for Væggerløse.  
 
Arbejdet starter på mandag den 29. oktober med affræsning af den gamle belægning. Herefter udføres der lokale reparationer i den underliggende belægning. Endelig udlægges der ny belægning, og til slut påføres der striber.    
 
Resultatet bliver en mere jævn kørebane og en bedre køreoplevelse for trafikanterne.

Arbejdet forventes at vare 2-3 uger alt efter vejrsituationen. 
 
Der vil være nedsat hastighed, når der køres på den affræsede eller nyudlagte belægning.
 
Der vil ligeledes være signalregulering af trafikken i områderne, hvor der arbejdes.

Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanterne.
 
Information om hvor der arbejdes og konkrete restriktioner for trafikken kan ses på www.trafikinfo.dk sammen med øvrige relevante vej- og trafikmeldinger.
 
Yderligere oplysninger: 
Ingeniør Jesper Stokholm, Vejdirektoratet, tlf. 7244 2737, mail: jst@vd.dk 
Pressechef Martin Østergaard-Nielsen, Vejdirektoratet, tlf. 7244 3032, mail: man@vd.dk
Oprettet
26-10-2018.
Senest opdateret
26-10-2018.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Havnegade 27
1058 København K

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index