Søg

Vejdirektoratet lægger ny asfalt på E47 Helsingørmotorvejen ved Nivå

Frem til den 6. oktober lægger Vejdirektoratet ny asfalt på E47 Helsingørmotorvejen i sydgående retning ved Nivå - i alt 9 kilometer.  
 
Arbejdet starter med, at den gamle belægning affræses. Herefter udføres der lokale reparationer i den underliggende belægning. Endelig udlægges der ny belægning, og til slut påføres der striber.    
 
Resultatet bliver en mere jævn kørebane og bedre køreoplevelser for trafikanterne.  
 
For at mindske genen for trafikanterne udføres arbejdet i aften/nattimerne, og trafikken afvikles ved overledning til modsatte spor.  
 
Under arbejdets udførelse bliver det nødvendigt at lukke til- og frakørselsramper periodevis i aften/nattetimerne.  
 
De ramper, der bliver berørt, er:
Etape 1:
-       De sydgående ramper ved afkørsel 5 Humlebæk lukkes fra den 5.9 til den 18.9 fra kl. 20 til 06.
Etape 2:
-       De sydgående ramper ved afkørsel 6 Nivå lukkes fra den 18.9 til den 6.10 kl. 20 til 06.
-       De sydgående ramper ved afkørsel 7 Kokkedal lukkes fra den 18.9 til 6.10 kl. 20 til 06.  
 
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanterne og naboerne.  
 
Dårligt vejr kan udsætte arbejdets afslutning.  
 
Information om hvor der arbejdes og konkrete restriktioner for trafikken kan ses på www.trafikinfo.dk sammen med øvrige relevante vej- og trafikmeldinger.  
 
Yderligere oplysninger:
Vejarbejdsansvarlig Bo Wamsler, Vejdirektoratet, tlf. 7244 7188, mail: bow@vd.dk    
Pressechef Martin Østergaard-Nielsen, Vejdirektoratet, tlf. 7244 3032, mail: man@vd.dk
Oprettet
04-09-2018.
Senest opdateret
07-09-2018.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Havnegade 27
1058 København K

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index