Søg

Vejdirektoratet lægger ny asfalt på E39 Hirtshalsmotorvejen syd for Brønderslev

Frem til den 5. oktober lægger Vejdirektoratet ny asfalt på E 39 Hirtshalsmotorvejen i sydgående retning mellem frakørsel 7 Brønderslev S og frakørsel 10 Høvejen.
 
Arbejdet starter med, at den gamle belægning affræses. Herefter udføres der lokale reparationer i den underliggende belægning. Endelig udlægges der ny belægning, og til slut påføres der striber.    
 
Resultatet bliver en mere jævn kørebane og en bedre køreoplevelse for trafikanterne.      
 
For at genere bilisterne mindst muligt udføres arbejdet i nattimerne og i weekenderne, og trafikken afvikles ved omkørsel.      
 
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet vil medføre for vejens naboer og trafikanterne.       
 
Dårligt vejr kan udsætte arbejdets afslutning.    
 
Yderligere information om vejarbejder og den generelle trafiksituation kan ses på www.trafikinfo.dk. 
 
Yderligere oplysninger:
Entreprisestyrer René Hvidbak Sørensen, tlf. 7244 2075, mail: rcs@vd.dk
Pressechef Martin Østergaard-Nielsen, tlf. 7244 3032, mail: man@vd.dk
Oprettet
17-09-2018.
Senest opdateret
17-09-2018.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Havnegade 27
1058 København K

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index