Søg

Motorvejsbro og ramper ved Tjæreby på Vestmotorvejen spærres

Vejdirektoratets opgave med at anlægge nye østvendte ramper ved Tjæreby og udvide motorvejsbroen på Bildsøvej får nu konsekvenser for trafikanterne på både Bildsøvej og Vestmotorvejen.
 
Således er det nødvendigt at spærre motorvejsbroen, der fører Bildsøvej over Vestmotorvejen, i ca. 16 uger. I samme periode spærres til- og frakørselsramperne samme sted.
 
Spærringen gælder fra 22. juni til starten af oktober.
 
Trafikanter, der skal til og fra motorvejen kan benytte ramperne ved Vemmelev eller Korsør. Der vil være skiltet med omkørselsruterne.
 
Om projektet
Vejdirektoratet og Slagelse Kommune udvider det eksisterende rampeanlæg ved Tjæreby med de to nye ramper i retning mod København. Rampeanlægget har i forvejen to vestvendte ramper i retning mod Korsør. Samtidig bliver motorvejsbroen på Bildsøvej udvidet i bredden for at gøre plads til nye svingbaner.
 
Rampeanlægget er vigtigt for at sikre fuld adgang til motorvejen fra hele området - ikke mindst af hensyn til den fortsatte udvikling af de lokale erhvervsområder. De nye ramper vil samtidig give en betydelig aflastning af trafikken gennem Vemmelev.
 
De nye ramper åbner for trafik i oktober.
 
Yderligere oplysninger:
Projektleder Neal McMullan, Vejdirektoratet, tlf.: 7244 3747
Kommunikationskonsulent Andrew Crone-Langkjær, Vejdirektoratet, tlf.: 7244 3621

Oprettet
13-06-2018.
Senest opdateret
13-06-2018.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Havnegade 27
1058 København K

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index