Søg

Brandbeskyttelse af kabler kan give kø på Lillebæltsbroen

Vejdirektoratet skal beskytte Lillebæltsbroens bærekabler i tilfælde af brand. Arbejdet udføres fra fredag den 8. september og frem til december og kan i perioder skabe bilkøer på strækningen ved broen.
 
Arbejdet udføres i to etaper og starter i broens sydside, hvor broens nødspor og den tunge vognbane vil være inddraget. Trafikken vil således blive ledt ind på to spor i østgående retning. Arbejdet i broen sydside forventes afsluttet i oktober, hvorefter arbejderne flyttes over i broens nordside med tilsvarende begrænsninger for trafikken.
 
Broens bærekabler skal brandbeskyttes op til en højde svarende til 10-12 meter over kørebanen. Arbejdet udføres derfor fra lifte og stillads.

Brandbeskyttelsen består af isoleringsmåtter, som fastgøres rundt om det eksisterende bærekabel og rustfrie stålkapper, som spændes uden på.
 
Vejdirektoratet beklager de gener, som arbejdet medfører, og vil sørge for at blive færdig hurtigst muligt.
 
Yderligere information
Fagprojektleder Peter Holt, Vejdirektoratet, tlf.: 7244 7555
Chefkonsulent Niels Christian Skov Nielsen, Vejdirektoratet, tlf.: 7244 3406
Kommunikationskonsulent Andrew Crone-Langkjær, Vejdirektoratet, tlf.: 7244 3621

Oprettet
06-09-2017.
Senest opdateret
06-09-2017.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Niels Juels Gade 13
1022 København K

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index