Søg

Aggersundbroen spærret for trafik i to nætter

​Aggersundbroen står midt i et større reparationsarbejde, der kræver, at broen i to nætter i uge 22 vil være spærret for natlig trafik.

De pågældende nætter udføres renovering af broens belægning og opsætning af trafikale foranstaltninger i forbindelse med det kommende reparationsprojekt. 

Arbejdet betyder, at broen vil være spærret for trafik i to nætter fra klokken 00.05 til klokken 05.00.

Spærredatoerne er mandag den 25. maj og tirsdag den 26. maj. Der vil dog begge nætter være mulighed for passage kl. 01.30 og kl. 03.00.

Undtaget er ligeledes udrykningskøretøjer, der vil altid kunne passere broen ved forvarsel til brovagten.

Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, der måtte opstå som følge af reparationsarbejdet, og opfordrer bilisterne til at orientere sig om arbejdet og den generelle trafiksituation på www.trafikken.dk

Man kan også følge med på hjemmesiden for Aggersundbroen.



Yderligere oplysninger:

Christian Bugge Hansen, projektleder: 7244 2298, cbh@vd.dk
Kim Michelsen, kommunikationskonsulent, 7244 2318, kimi@vd.dk

Oprettet
20-05-2015.
Senest opdateret
20-05-2015.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Niels Juels Gade 13
1022 København K

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index