Søg

Forventninger til påsketrafikken 2018

Generelt forventer vi en rolig påske på vejene, men den kan byde på enkelte dage med tæt trafik og risiko for kødannelser. Dog skal man være OBS på et vejarbejde på Køge Bugt Motorvejen, som starter lørdag d. 24. marts – se mere i det særskilte afsnit nedenfor.

Der vil være mest ferietrafik onsdag d. 28. marts og skærtorsdag d. 29. marts, især på strækninger der går på tværs af landet mellem Hovedstadsområdet og Jylland, samt på E45 mellem Kolding og Aarhus. Dertil må man forberede sig på øget trafik i de store sommerhusområder, især på den jyske vestkyst, ved Skagen og i Nordsjælland.

Vi anbefaler, at man så vidt muligt kører uden for de mest trafikerede tidsrum på de større rejsedage.



Vi forventer perioder med tæt trafik på følgende strækninger:

  • E20 Køge Bugt Motorvejen
  • E20 Fynske Motorvej (især den vestlige del)
  • E45 (især i Trekantområdet og ved Skanderborg)
  • E20 Vestmotorvejen
  • Rute 16 Hillerødmotorvejens forlængelse
  • Rute 21 til og fra Sjællands Odde
Da der kan opstå forsinkelser pga. uheld, vejrlig eller andre uforudsete hændelser, råder vi trafikanter til at holde sig opdateret om den aktuelle trafiksituation på trafikinfo.dk eller via vores app Trafikinfo, så man evt. kan nå at ændre afrejsetidspunkt eller rute, hvis der er problemer i trafikken.


Udrejsetrafikken

Trafikken vil hovedsageligt gå fra øst mod vest på udrejsedagene.

Onsdag d. 28 marts blander rejsetrafikken sig med eftermiddagsmyldretiden. Både pendlere og ferietrafikanter skal derfor være opmærksomme på, at der kan være mere trafik end normalt og risiko for mindre kødannelser i tidsrummet 14-18. Det gælder især på Køge Bugt Motorvejen, Vestmotorvejen, den vestlige del af Fynske motorvej, samt på E45 mellem Kolding og Aarhus.

Skærtorsdag d. 29. marts er der risiko for mindre kødannelser på de samme strækninger i tidsrummet 10-14.
 

Hjemrejsetrafikken

De primære hjemrejsedage i påsken er påskesøndag d. 1. april og mandag d. 2. april (2. påskedag), hvor trafikken vil bevæge sig fra Jylland mod Hovedstadsområdet via Fyn og Sjællands odde. Der kan periodevis opstå tæt trafik, men vi forventer, at dagene vil forløbe uden større problemer, da hjemrejsetrafikken som regel fordeler sig jævnt over flere dage.

Fra påskelørdag til og med 2. påskedag vil der pga. grænsekontrollen være risiko for mindre kødannelser ved den dansk-tyske grænse ved Padborg for de trafikanter, som skal hjem mod Danmark.
 

Forlænget rejsetid på Køge Bugt Motorvejen pga. vejarbejde

Fra lørdag den 24. marts til mandag den 2. april er der planlagt vejarbejde på Køge Bugt Motorvejen i sydgående retning mellem <29> Greve S og Karlslunde Rasteplads, hvilket kan give forsinkelser i eftermiddagsmyldretiden i perioden mandag til onsdag d. 26. til 28. marts.

Særligt onsdag eftermiddag forventer vi, at det vil påvirke trafikken med en forlænget rejsetid på op til 45 minutter, da myldretidstrafikken og ferietrafikken skal samme vej.

Skærtorsdag er der risiko for forlænget rejsetid på op til 15 minutter i tidsrummet 9-13.


​Kort over strækninger med periodevis tæt trafik i påskeferien:



Grænsekontrol kan give forsinkelser

På hjemrejsedagene vil der pga. grænsekontrollen være risiko for mindre kødannelser ved den dansk-tyske grænse ved Padborg for de trafikanter, som skal hjem mod Danmark. Vi anbefaler derfor, at man så vidt muligt kører i god tid og planlægger sin hjemrejse over grænsen uden for de mest trafikerede tidsrum.

Flere biler i sommerhusområderne

Sommerhussæsonen skydes for alvor i gang i påskedagene, og det betyder traditionen tro en øget mængde trafik til og fra de større sommerhusområder rundt om i landet. Det gælder især sommerhusområderne langs den jyske vestkyst, ved Skagen og i Nordsjælland. Forvent derfor også tæt trafik på de større rejsedage på rute 11 mellem Ribe og Ringkøbing, rute 40 ved Skagen, Rute 16 Hillerødmotorvejens forlængelse og rute 237 mellem Hornbæk og Tisvildeleje.

​​​​
Vejdirektoratets trafikprognoser bygger hovedsageligt på trafiktællinger, vores erfaringer og hvad vi ved om de trafikale konsekvenser af vejarbejder, arrangementer og store rejsedage. Her er ikke taget højde for uforudsigelige og akut opståede gener for trafikken som fx uheld eller dårligt vejr.
 

 Indholdsredigering ‭[4]‬

 

​Vores ferieråd til køreturen

  • Kør uden for de mest trafikerede tidsrum
  • Hold dig opdateret om den aktuelle trafikinformation på trafikinfo.dk eller via vores app Trafikinfo
  • Tjek vejrudsigten før du tager afsted
  • Sæt ekstra tid af til din rejse
  • Hold god afstand til de forankørende

Påskeferie i udlandet

Skal du i påsken køre i bil til en feriedestination syd for grænsen eller til et af vores nordiske nabolande, kan du orientere dig om vej- og trafikforhold på din rute ved at benytte disse links:

Trafik, vej og vejr i Europa

Køkalender for Tyskland og Frankrig

Aktuel trafikinformation i Tyskland

Regler i udlandet, herunder færdselsregler

Generelt om "kør-selv-ferie"


Oprettet
07-03-2016.
Senest opdateret
21-03-2018.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Havnegade 27
1058 København K

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index