Søg

Glatføre er mange ting

Rim
Rim er den mest almindelige glatføresituation i Danmark.
Rim dannes, når vejbanens temperatur er under 0 °C samtidig med, at dugpunktstemperaturen ligger over vejtemperaturen.

Rim kan dannes på alle tidspunkter af døgnet, men en typisk farlig vintersituation er, når vejbanen er under frysepunktet efter en klar vinternat med meget fugt i luften fx ved tilstrømning af luft fra havet.

Rim kan i de fleste tilfælde forudses, og derfor saltes der næsten altid præventivt mod rim, dvs. inden rim bliver dannet.

Snefald
Snefald er nedbør i form af iskrystaller, der kan klæbe sammen til snefnug.

Snefald og snefygning har stor indflydelse på fremkommeligheden på vejene og på udgifterne til vintertjeneste. Ved let snefald kan man smelte sneen væk med salt, men ved større snefald må sneen ryddes væk.

Hvis det er muligt, saltes præventivt inden et snefald starter for at forhindre, at sneen bliver kørt fast på vejbanen.

Under snefaldet bliver sneen ryddet væk af vejbanen med sneplove. Når det er holdt op med at sne, saltes der igen for at fjerne den resterende sne, plovene har efterladt og forhindre, at frysende våde vejbaner opstår.

 

Islag = frysende våde vejbaner
Nedbøren (fx regn) kan danne islag (=isbelægning) på vejbanen.

Efter et regnvejr kan det klare op med stor udstråling - dvs. klar himmel. Derved kan vejtemperaturen falde til under 0 grader. Så er der risiko for frysende våde vejbaner.

Frysende våde vejbaner efter regn kan også dannes, selvom vejtemperaturen ikke øjeblikkeligt falder til under 0 grader, blot lufttemperaturen bliver negativ. Frysende våde vejbaner kan på kort tid give ekstremt glatte veje.

Frysende våde veje efter et regnvejr kan optræde vinteren igennem - det bestemmes af temperaturerne. I den sene vinter og i foråret kan frysende våde veje også dannes af frysende smeltevand efter solskinsdage, hvis der ligger snevolde langs vejene. 
 

Isslag = frysende regn
Isslag opstår i vejrsituationer, hvor atmosfæren gennemgående er kold, men i få hundrede meters højde findes et varmere lag med temperaturer over 0 grader.
I sit fald mod jorden når nedbøren derfor at smelte, men den afkøles igen nær jordoverfladen. Det kaldes underkølet regn. Når dråberne rammer jorden splatter de ud og fryser med det samme og danne et ispanser på veje og andre overflader.

Oprettet
24-10-2012.
Senest opdateret
25-10-2012.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Niels Juels Gade 13
1022 København K

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index