Søg
Pressemeddelelse

Vejdirektoratet åbner ny rasteplads ved Ringsted

Vejdirektoratets nyeste rasteplads på motorvejskortet hedder Kongsted Nord på E20 øst for Ringsted. Den åbner den 20. december 2013.
12. december 2013

Rastepladsen ligger i det vestgående spor på Vestmotorvejen (E20) over for den nuværende rasteplads Kongsted Syd imellem frakørslerne <34> Borup og <35> Ringsted Ø.

 

Der bliver plads til cirka 60 personbiler og hertil cirka 35 pladser til lastvogne og busser, som også vil skulle bruges af de sæsonbetonede campere. Særtransporter får særskilt parkering.

 
Til maj 2014 får rastepladsen også et nyt infoteria, og dermed bliver rastepladsen bemandet. Indtil da vil der være opstillet midlertidige toiletter.
 
Indtil infoteriet åbner, vil en del af rastepladsen være spærret af til byggeplads og antallet af p-pladser vil være begrænset. Vi beklager de gener, det giver trafikanterne.
 

Den nye rasteplads Kongsted N erstatter de to ubemandede rastepladser ved henholdsvis Bøgede og Kværkeby N, der begge lukker den 2. januar 2014. Der vil blive skiltet for trafikanterne med henvisning til netop Kongsted N og Tuelsø N som alternativ.
 
Desuden lukkes rastepladsen ved Bjæverskov og infoteriet kendt som 'Morfar' til maj 2014 samtidig med, at det nye infoteria ved Kongsted N åbner.
 
Yderligere oplysninger:
Projektleder Anja Poulsen, Vejdirektoratet,
Tlf.: 7244 3743
Kommunikationskonsulent Andrew Crone-Langkjær, Vejdirektoratet,
Tlf.: 7244 3621
Oprettet
12-12-2013.
Senest opdateret
12-12-2013.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Havnegade 27
1058 København K

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index