Søg
Pressemeddelelse

Trafikken glider bedre i rampekryds ved Tilst

Efter en mindre ombygning kommer trafikanterne bedre gennem rampekrydsene ved Tilst på den Østjyske Motorvej.
16. december 2014

​Vejdirektoratet har i nogen tid været opmærksom på trængsel i myldretiderne på rute 26, hvor den krydser Østjyske Motorvej. I rampekrydsene forstærkes problemet af, at trafikken til og fra motorvejen skal afvikles i 2 signalregulerede kryds. Det gav en tendens til tilbagestuvning af biler mod motorvejen på frakørselsrampen fra nord.

Efter en analyse af trafikafviklingen i rampekrydsene er der gennemført nogle mindre ombygninger og forbedringer i både 2012 og 2013.

"Vi har forbedret signalprogrammerne, og svingbanerne i krydsene er forlænget indenfor de fysisk mulige rammer. Der udover er anlæggene blevet tilpasset kørsel med modulvogntog," fortæller projektleder Peter Svejstrup Kristensen, Vejdirektoratet.

"Med disse forholdsvis begrænsede tilpasninger afvikles trafikken noget bedre – trafikanterne der skal til og fra motorvejen oplever heller ikke de samme problemer med tilbagestuvning som tidligere, " fortsætter Peter Svejstrup Kristensen.

Projektet har samlet set kostet 2,6 mio. kr. og er bl.a. finansieret via Vejdirektoratets Rådighedspulje.

Rådighedspuljen er en pulje, der i perioden 2007 - 2014 har finansieret mindre anlægsprojekter på statsvejene. Det drejer sig primært om projekter, der afhjælper fremkommelighedsproblemer og trafiksikkerhed, men omfatter også nye cykelstier langs statsvejene og forbedrede bygennemfarter.



I en ny rapport "Evaluering af Rådighedspuljen 2007-2014" giver Vejdirektoratet adskillige eksempler på, hvordan puljen er blevet brugt til gavn for trafikanter over hele landet, ligesom rapporten også fortæller om baggrunden for puljen.

Rapporten kan ses på vejdirektoratet.dk.


Yderligere oplysninger:
Projektleder Peter Sveistrup Kristensen, Vejdirektoratet, tlf. 7244 2537 mail: pks@vd.dk
Generelt om Rådighedspuljen: Fuldmægtig Erik Søbjerg, Vejdirektoratet, tlf.: 7244 2622, mail: eris@vd.dk
Andet: Pressemedarbejder Anne-Mette Nyhuus, pressemedarbejder i Vejdirektoratet, tlf.: 7244 3078, mail: an6@vd.dk

Oprettet
16-12-2014.
Senest opdateret
16-12-2014.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Havnegade 27
1058 København K

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index