Søg
Pressemeddelelse

Snevejret forsinker fuld udvidelse af Helsingørmotorvejen

Tre spor i nordgående retning åbner først om nogle dage
22. november 2015
​Det har oprindelig været meldt ud, at udvidelsen af Helsingørmotorvejen til tre spor i begge retninger vil stå klar mandag den 23. november fra morgenstunden.
 
Denne plan har vejrguderne imidlertid delvist forsinket.
 
Grundet den megen sne og slud i weekenden har det ikke været muligt at få lavet de afsluttende arbejder helt færdige, til trods for at vejarbejderne har knoklet på strækningen hele weekenden i det omfang vejret har tilladt det.
 
Derfor vil det mandag morgen kun være i sydgående i retning mod København, at der vil være åbent i 3 spor.
 
De 3 spor i nordgående retning mod Helsingør vil - hvis vejret arter sig - åbne senere på ugen.
 
"Vi beklager, at det ikke har været muligt at færdiggøre udvidelsen af alle tre spor i begge retninger til mandag morgen, som vi havde regnet med, men det hårde vintervejr i løbet af weeenden har desværre ført til nogle dages forsinkelse i nordgående retning," siger projektleder Jacob Pryds Winkel.
 
Yderligere oplysninger:
Projektleder Jacob Pryds Winkel, tlf. 7244 3752, mail: jawi@vd.dk
Kommunikationsmedarbejder Andrew Crone Langkjær, tlf. 7244 3621, mail: ael@vd.dk
Oprettet
22-11-2015.
Senest opdateret
22-11-2015.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Havnegade 27
1058 København K

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index