Søg
Pressemeddelelse

Julen starter fredag eftermiddag - i hvert fald på vejene

Juletrafikken spredes ud over mange dage i år
18. december 2015

​De danske trafikanter kan godt begynde at forberede sig, for den første snert af julen rammer dem allerede fra i morgen, fredag eftermiddag. 
 
Her vil den første juletrafik blande sig med den sædvanlige trafik i eftermiddagsmyldretiden og skabe større risiko end sædvanligt for trængsel på vejene. 
 
Derefter vil trafikken tiltage i dagene op mod jul. Og den vil kulminere i de sidste par dage inden juleaften, altså tirsdag den 22. december og onsdag den 23. december fra klokken 09.00 – 18.00, hvor der især vil være tryk på de store veje ud af København samt hen over Fyn og på den østjyske motorvej mellem Kolding og Aarhus. 
 
Når julen er overstået, skal vi alle sammen hjem igen, men det kommer til at foregå mere stille og roligt. 
 
Erfaringerne viser, at juleferiens hjemrejsetrafik er mere fordelt end udrejsetrafikken. Vi forventer nogle dage med en del tæt trafik men uden den hektiske spidsbelastning, som man oplever i dagene før juleaften.  
 
Helt konkret vil danskernes hjemrejse være fordelt over seks dage, fra søndag d. 25. december til onsdag d. 30. december. Den vil primært være tæt i østgående retning på tværs af landet, i særdeleshed hen over Fyn mod Storebælt og over Sjælland mod hovedstaden.  
 
Vejdirektoratets råd til juletrafikanterne:
·     Kør helst udenfor de mest belastede perioder
·     Hold ekstra godt øje med vejrudsigten i julen
·     Sæt ekstra tid af til din rejse
·     Kør efter forholdene
·     Hav tæpper, evt. en skovl og noget at drikke med i bilen. 

Se hele juletrafikprognosen.
 
Yderligere oplysninger:

Vejdirektoratets TrafikCenter: tlf. 2061 2664

Oprettet
18-12-2015.
Senest opdateret
18-12-2015.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Havnegade 27
1058 København K

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index