Søg
Pressemeddelelse

Antallet af dræbte i trafikken fortsat på lavt niveau

Den positive udvikling i antallet af dræbte i trafikken fortsætter. Det viser Vejdirektoratets foreløbige opgørelser.
22. november 2012
​Ifølge tallene blev 14 personer dræbt i trafikken i oktober måned. Det er det laveste for en oktober måned siden statistikkens start i 1985. Dermed har vi ikke været højere end 20 dræbte for en enkelt måned i år. Vi er glade for at kunne gentage, at det aldrig er set før.

Også antallet af tilskadekomne og antallet af personskadeulykker for oktober er rekordlavt. Der var 302 tilskadekomne i sidste måned, hvilket er det laveste for en oktober siden 1985. Antallet af personskadeulykker er med 272 ligeledes det laveste set for oktober måned.

Set over de seneste 12 måneder er der 184 dræbte i trafikken mod 224 dræbte i den foregående 12 måneders periode. Der ses altså fortsat en kraftig faldende tendens i antallet af dræbte. Fortsætter udviklingen på samme måde resten af året, skulle det være muligt at nå Færdselssikkerhedskommissionens målsætning på max 200 dræbte ved udgangen af 2012.

Foreløbigt er der 142 dræbte i de første 10 måneder af 2012, hvilket er lavere end det ellers lave antal på 158 dræbte i 2011.

I de første 10 måneder er der registreret 2.638 personskadeulykker og 3.030 tilskadekomne, hvilket også er lavere end i de forgangne år.

Se hele statistikken.

Yderligere oplysninger:
Pressechef Martin Østergaard-Nielsen, tlf. 7244 3032, e-mail: srh@vd.dk
Projektleder Stig R. Hemdorff, tlf. 7244 3301, e-mail: man@vd.dk
Oprettet
22-11-2012.
Senest opdateret
22-11-2012.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Havnegade 27
1058 København K

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index