Søg

Vejdirektoratet vinder retssag

Vejdirektoratet har den 19. september vundet den principielle sag om Vintapperrampen og gæsteprincippets rækkevidde.
20. september 2013
Sagen handler om, hvem der skal betale for fordyrelser af projekterne, når fordyrelsen skyldes hensynet til en ledning i vejen, og ikke selve projektet.

Vintapperrampen ligger mellem Helsingørmotorvejen/Lyngby Omfartsvej og M3 og ville i sin konstruktion skade et jordkabel fra Energinet DK.

I stedet for at kræve det flyttet efter gæsteprincippet, gennemførte Vejdirektoratet en ændring af projektet, der økonomisk var billigere end en flytning.

Efterfølgende har der været uenighed om betaling heraf, idet der dels var diskussion om ledningen lå på gæstevilkår, og dels om hvorvidt gæsteprincippet også gjaldt, hvis man ikke flyttede ledningen.

Vejdirektoratet fik ret i begge spørgsmål.

For vejmyndighederne betyder afgørelsen, at de fremover fortsat kan se på, hvad der er samfundsøkonomisk mest forsvarligt i vejbyggerier samt tage hensyn til de ledninger, der er i vejene, uden at det belaster projekternes økonomi og dermed skatteborgerne.
Oprettet
19-09-2013.
Senest opdateret
20-09-2013.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Havnegade 27
1058 København K

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index