Søg

Transportministeren åbnede motorvejen øst for Silkeborg

1. december pakkede transportminister Magnus Heunicke årets første julegave ud - en ny motorvej mellem Hårup og Låsby, som åbner næsten et år før tid.
01. december 2014

TM_indvielse.JPG

​Transportminister Magnus Heunicke åbnede i dag 11 kilometer ny motorvej mellem Hårup og Låsby øst for Silkeborg.
 
I sin tale lagde transportministeren vægt på, at trafikanterne fremover kan komme lettere frem, og at den nye motorvej kommer til at betyde bedre lokalmiljø for beboerne i landsbyerne langs den gamle landevej:
 
”Motorvejen bliver til gavn for pendlere, trafikanter og erhvervsliv, som hver dag vil kunne spare mange minutter på transport. Samtidig slipper de tre landsbyer Mollerup, Linå og Hårup for en stor del af de trafikstrømme, der indtil nu har kørt gennem byerne ad den gamle Hovedvej 15,” sagde ministeren.
 
Motorvejen åbner næsten et år før tid
Ifølge tidsplanen skulle motorvejen ligge klar til brug i efteråret 2015, men Vejdirektoratet og entreprenørerne har arbejdet hurtigere end forventet, og derfor kan trafikanter og borgere få glæde af vejen allerede nu.
 
Efter sin tale bandt ministeren og elever fra Låsby Skole sløjfen på gavebåndet op og erklærede motorvejen for åben.

 

 Links

 
 

 Fakta om vejprojektet

 


Længde: 11 kilometer
Byggeperiode: 2012 - 2014.
Trafik: I snit 20.000 køretøjer i døgnet


Oprettet
01-12-2014.
Senest opdateret
01-12-2014.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Havnegade 27
1058 København K

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index