Søg

To vejregelhåndbøger er blevet til en

Et nyt hastighedsbegreb og én samlet håndbog om grundlaget for udformning af trafikarealer samler og skaber fælles forudsætninger for vejregler.
26. november 2012

​Vejregelgrupperne "Byernes trafikarealer" og "Udformning af veje og stier i åbent land" har udgivet en ny fælles håndbog om "Grundlag for udformning af trafikarealer".

Håndbogen erstatter de to arbejdsgruppers tidligere håndbøger om "Forudsætninger". Den nye håndbog beskriver grundlaget for planlægning af projektering af veje og stier. Det omfatter f.eks. valg af arealbehov for typekøretøjer og trafiktekniske grundværdier, som danner grundlag for anvendelse af de øvrige håndbøger i de to vejregelsæt.

I håndbogen bliver et nyt hastighedsbegreb også introduceret. Det betyder bl.a., at hastighed er delt op i en planlægningshastighed og en dimensionerende hastighed.

Planlægningshastigheden er den hastighed, som trafikanterne forventes at kunne køre på strækningen, mens den dimensionerende hastighed er den hastighed, som strækningen bliver projekteret til.

Det indebærer, at hastighedstillægget bliver en dynamisk størrelse, som vejmyndigheden skal fastlægget som en del af dimensioneringsgrundlaget.

Ud over sammenskrivning af indholdet fra de to tidligere håndbøger er den nye håndbog generelt opdateret med ny viden og suppleret med følgende overordnede emner:

  • Definition af det nye hastighedsbegreb
  • Ny model for standselængde
  • Ændrede objekthøjder
  • Opdatering af typekøretøjer
Oprettet
26-11-2012.
Senest opdateret
26-11-2012.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Havnegade 27
1058 København K

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index