Søg

Nu starter udbygningen af Østjyske Motorvej for alvor

Nu går Vejdirektoratets entreprenør i gang med at udbygge E45 fra fire til seks spor mellem Skanderborg S og Aarhus S.
17. januar 2018
e45.jpg

E45 er en af Danmarks travleste motorveje og ”rygraden” i den jyske nord-syd transportkorridor. Strækningen oplever allerede i dag problemer med trængsel i myldretiden og risikerer i stigende grad at blive en trafikal flaskehals, da trafikken på de danske motorveje stiger. Derfor skal strækningen udbygges fra fire til seks spor.  

Vejarbejdet starter i den nordligste del af strækningen mellem motorvejskryds Århus S til syd for tilslutningsanlægget Skanderborg N, og det kommer i første omgang til at omfatte de sydgående spor. 
 
Arbejdsplads i midterrabatten
Vejdirektoratets entreprenør vil arbejde i midterrabatten og meget tæt på trafikken, og der vil være trafik til og fra arbejdsområdet.  

I første omgang skal trafikken flyttes mod højre, så den kommer til at køre i nødsporet og det langsomme spor. Køresporet bliver smallere, og derfor sættes hastigheden til 80 km/t. Derudover skal der sættes skilte op, og etableres bygge- og arbejdsplads i midterrabatten. Det hurtige spor inddrages til arbejdsområde.  

”Vi holder cirka fire km fri for vejarbejde midt på hele strækningen, hvor hastigheden sættes op til 110 km/t. Det gør vi for at give et ”pusterum” i vejarbejdet og for at få skabt luft i trafikken igen, og endelig vil vi se, hvordan trafikken arter sig med omlægningerne og hastighedsnedsættelsen, inden vi går i gang med den midterste etape,” siger Robin Højen Madsen, projektleder i Vejdirektoratet.  


​​​
 

 Fakta

 
  • I perioden fra 2010-2016 er trafikken steget med 25 procent.


  • De nye motorvejsspor vil give trafikanterne en hurtigere og mere sikker rejse på strækningen.


  • Normalt udbygger man en motorvej på ydersiderne, men på denne strækning sker udbygningen fra fire til seks spor i midterrabatten. Østjyske Motorvej mellem Skanderborg og Århus blev i sin tid bygget med en 12 meter bred midterrabat

Oprettet
17-01-2018.
Senest opdateret
17-01-2018.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Havnegade 27
1058 København K

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index