Søg

Nordlige forbindelsesveje til Holstebromotorvejen åbner nu

Både udvidelsen og forlængelsen af Nordre Ringvej i Holstebro åbner 2. november.
02. november 2017
Holstebro.jpg

En milepæl i anlægsarbejdet med Holstebromotorvejen bliver nået nu. Den 2. november er entreprenøren Barslund A/S færdig med to stykker vej, som henholdsvis forbedrer forbindelsen fra motorvejen nordvest om byen i retning mod Lemvig og skaber forbindelse til Holstebromotorvejen mod syd.

På strækningen mellem Mozartvej og Vilhelmsborgvej har entreprenøren bygget en cirka 2,5 kilometer tosporet landevej. Det er en forlængelse af Nordre Ringvej, som skal forbedre vejforbindelsen fra den kommende motorvej til området i retning mod Lemvig. 

Samtidig står udvidelsen af Nordre Ringvej mellem Struer Landevej og Hjermvej klar. Strækningen på cirka en kilometer er blevet forlagt og udvidet til en firesporet landevej, som skal føre videre mod øst over i Holstebromotorvejens linjeføring mod Herning.

”Forbindelsen fra et byområde til et nyt stykke motorvej er altid vigtig, og nu da de to entrepriser med ombygning og forlængelse af Nordre Ringvej står færdig, kan borgerne i Holstebro-området få let adgang til den kommende motorvej,” siger Janie Winther Ipsen, projektleder for Holstebromotorvejens nordlige del. 

Arbejdet med udvidelsen og forlængelsen af Nordre Ringvej startede i juni 2016.

H​ele Holstebromotorvejen åbner inden udgangen af 2018.

​​
Oprettet
02-11-2017.
Senest opdateret
02-11-2017.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Havnegade 27
1058 København K

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index