Søg

Næstved tager omfartsvejen

Trafikken på omfartsvejen nord om Næstved er mere end fordoblet siden sidste etape af den nye vej blev indviet den 30. oktober.
16. november 2016
omfartsvej.jpg

Trafikanterne omkring Næstved har taget godt imod den nyåbnede omfartsvej nord om Næstved. I løbet af de første tre uger efter åbningen af sidste del af omfartsvejen den 30. oktober er den samlede trafik mere end fordoblet fra 2800 til 5700 køretøjer på hverdage.
 
Der kørte 2850 køretøjer i døgnet på den første del af omfartsvejen fra fordelerringen ved Køgevej til Ringstedgade, som åbnede i november 2015. Efter åbningen af resten af omfartsvejen fra Ringstedgade og videre ud til Slagelsevej vælger 5725 køretøjer den nye rute. Heraf er lige under 500 af dem lastbiler.
 
Vejdirektoratet forventer, at der i 2030 vil køre ca. 16.000 køretøjer på vestlige del af Næstved Nordlig Omfartsvej ved Slagelsevej og ca. halvdelen på den østlige halvdel ved fordelerringen på Køgevej.
 
Baggrund
Vejdirektoratet har bygget en omfartsvej nord om Næstved fra Slagelsevej via Ringstedgade til Køgevej. Omfartsvejen forbedrer forholdene for den regionale trafik og det lokale trafikmiljø i Næstved By.
 
Vejen er cirka 7 kilometer lang og er en 2+1 motortrafikvej.
 
De første 4 km af Næstved Omfartsvej fra Køgevej til Ringstedgade åbnede for trafik i november 2015. Den 30. oktober åbnede de sidste 3 km for trafik fra Ringstedgade til Slagelsevej.​
Oprettet
16-11-2016.
Senest opdateret
16-11-2016.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Havnegade 27
1058 København K

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index